Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 20. jul. 2012 KL. 21.16

Politiet anholder to for knivstikkeri

Motivet til et knivstikkeri på Nørrebro er stadig ukendt. Offeret er uden for livsfare.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Politiet har anholdt to unge mænd, der sigtes for grov vold efter et knivstikkeri i Nørrebroparken i København fredag eftermiddag.

Her blev en 21-årig mand stukket i både maven og den ene balle, da han kom i klammeri med tre andre.

»Det ene stik har ramt ham i leveren og i milten, så det kunne være gået meget galt, men han er uden for livsfare«, siger politiets centrale efterforskningsleder, Kristian Aaskov.

Motiv er en gåde
Hvorfor den unge mand blev stukket ned, er stadig en gåde.

»Vidner siger, at de så offeret og tre mænd sammen i parken. På et tidspunkt kom det til tumult, og lidt efter stak de tre af, mens offeret vaklede væk«, fortæller efterforskningslederen.

LÆS MEREMand såret efter knivstikkeri på Nørrebro

Kort efter fandt politiet to knive smidt i området, hvoraf den ene menes at være den, der blev stukket med.

I løbet af eftermiddagen anholdt politiet så to unge mænd, som man mistænker for at have deltaget i overfaldet på den 21-årige.

»Men vi mangler stadig den tredje, og vi kender heller ikke motivet, så vi vil meget gerne høre fra folk, som kan have set noget i Nørrebroparken«, siger Kristian Aaskov.

De to anholdte på 17 og 19 år vil lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør sigtet for grov vold.

ritzau