Jane Albrechtsen kan ikke helt forstå det endnu.

»Nu kan man komme på toilettet om natten uden at støde ind i alt muligt og uden at tænde lyset. Det har vi ikke prøvet før«.

I mange år har 45-årige Jane været vant til, at når hun om natten forlod sin og moderen Annies fælles smalle seng omgivet af skraldedynger i op til to meters højde, skulle hun se sig for for ikke at jokke i gammel mad, colaflasker eller noget af alt det andet affald, der havde hobet sig op i de to kvinders fælles 2.-sals lejlighed gennem 13 år, hvor insekter, såvel kravlende som flyvende, havde kronede dage.

Men i den nye lejlighed i naboblokken, som hun og Annie flyttede ind i med Hvidovre Kommunes hjælp for nogle uger siden, er det den absolut modsatte verden: I mor og datters soveværelse står nu to senge med glat og fint og velduftende sengetøj ved siden af hinanden, rummet er nærmest indrettet spartansk og enkelt, med fine og rene trægulve.

»Nu diskuterer vi, hvordan musikreolen og fjernsynet skal stå i forhold til den nye grå sofa«, fortæller Annie, der sammen med sin datter i går lavede medisterpølse og stuvet hvidkål i det nye køkken.

FOTOSe billeder fra Jane og Annies tidligere lejlighed

Diskussioner om boligindretning eller madopskrifter har ellers ikke været relevante i mange år, hvor komfuret i deres tidligere lejlighed var totalt begravet i madaffald. Køleskabet kunne kun åbnes på klem på grund af den veritable losseplads, som havde hobet sig op i boligen, hvor der reelt kun var to møbler, som ikke var dækket af rod: en faldefærdig stol samt sengen, lille og smal, hvor de to kunne putte sig bag skraldet.

Oprydning for over halv million
De to førtidspensionerede kvinder har ellers gentagne gange råbt om hjælp, men kommunen synes også, at den mange gange har prøvet at bistå dem. Dialogen har det bare knebet fælt med. Først da sagen i foråret kom ud i offentligheden, blev der indgået aftale om flytning.

At der er blevet begået kommunale fejl har socialdirektøren i Hvidovre, Kit Claudi, erkendt. Men nu kommer der en ny realitet, som kan gøre sagen endnu mere varm i kommunalbestyrelsen:

Oprydningen efter de to kvinder vil komme til at koste omkring 600.000 kroner. Det fremgår af papirer, Politiken har fået adgang til.

Alle ikke-bærende vægge i den gamle lejligheder er fjernet, gulvene er taget op inklusive isolering, tapeterne er skrællet af ind til den inderste beton, stikkontakterne er også væk, og hele lejligheden er ved at blive kapslet ind i en hinde af beskyttende specialmaling, der skal hindre, at affaldsdunster, som måtte sidde tilbage i revner og huller, kommer til at genere fremtidige lejere.

Alt er væk på nær badeværelseselementet med badekar, som er en øde ø i den skrællede bolig.

Indtil videre er håndværkerudgifterne løbet op i 435.000 kroner, og dertil kommer udgifterne til rengøring og tømning af lejligheden på 150.000 kroner.

Mangel på empati
De to kvinder er nu blevet mødt med krav om at bidrage med 75.000 kroner, som svarer til halvdelen af udgiften til rengøring. Kommunen henviser til, at de to kvinder har lidt opsparing, og at pengene kan betales med en afdragsordning.

Men kravet gør Jane og Annie, der er pensioneret på grund af henholdsvis umodenhed og depression, nervøse:

»Vi er jo slet ikke kommet i stand i den nye lejlighed endnu«, siger Jane, der vil klage over afgørelsen. Hun peger på, at hun i mange år har passet sin syge mor og ikke trukket på hjemmehjælp og dermed sparet kommunen for mange penge.

Og så mener hun, at kommunen »kvajede sig« ved ikke at følge op med hjælp til at holde orden i hendes og moderens 2.-sals lejlighed, efter at de i 1999 var blevet hjulpet ud af deres daværende hus – her var de også groet til i affald.

Kontrast.  I den nye lejlighed nyder Annie og Jane Albrechtsen (tv.) at kunne servere kaffe og kage til de gæster, de ikke har kunnet have i mange år. I boligblokken ved siden af er den gamle lejlighed skrællet ned til den rå beton. Foto: Miriam Dalsgaard
Hvidovres 2. viceborgmester, Arne Bech (Hvidovrelisten), føler heller ikke, at det er rimeligt at ribbe de to kvinder for deres sparepenge:

»Systemet har ageret helt uden den nødvendige empati og forståelse for Annies og Janes sårbarhed og meget store vanskeligheder. De er nu på vej mod et bedre liv, men det kan næsten virke, som om kommunen prøver at trække tæppet væk under dem, inden de har nået at rejse sig«, lyder Arne Bechs kommentar.

Socialdirektør i Hvidovre Kit Claudi »er med på, at 75.000 kroner i tilbagebetaling er mange penge, og jeg forstår godt, at borgerne er kede af det«. Men kommunen henholder sig til praksis.

»Det er en ulykkelig sag, og vi er kede af, at vi – trods ihærdig indsats og mange tilbud igennem 13 år – ikke har kunnet etablere en konstruktiv dialog og et godt samarbejde med parret«, siger Kit Claudi.

At det kan komme til at koste Hvidovres skatteborgere langt over en halv million kroner at rydde op i skraldeboligen ærgrer hende, men »det handler ikke om skyld eller ansvar«, siger Kit Claudi, der gerne vil have et samarbejde med de to kvinder om en udredning af deres psykiske og fysiske situation »for få givet dem en permanent bedring«.

Støtte og surhed
En del af aftalen med de to kvinder går ud på, at deres støttekontaktperson skal besøge dem en gang om ugen, og Hvidovre Kommune vil komme på tilsyn to gange om året for at undgå, at de sander til igen.

I Annie og Janes nye lejlighed er der ikke total orden endnu. Tingene kommer op af flyttekasserne og ud på gulvet, før de finder en mere permanent plads. Men mor og datter er fortrøstningsfulde.

De tager på ture i yndlingsindkøbscenteret Field’s og sørger for ikke at få stress, for det kan vippe dem af pinden. Det er vigtigt for Jane at sige, at hun sender tanker til alle sygdomsramte, som er i klemme. Hun håber, at Christiansborg »vil se på hele systemet, som burde hjælpe os, men i stedet for ødelægger os mere«.

»Mange siger, at det er flot, at vi tør stå frem. Andre er sure. Men de var nok sure i forvejen, så det er der sgu ikke noget at gøre ved«.