Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 5. aug. 2012 KL. 00.01

Bombetrussel mod Batman i Haderslev var tom

Politiet har hævet afspærring ved biograf efter bombetrussel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Bombetruslen mod biografen Kosmorama i Haderslev viste sig at være tom.

Politiet har sent lørdag ophævet afspærringerne omkring biografen, der tidligere måtte evakueres for publikum.

»Vi har haft bomberyddere fremme og ikke fundet nogen bombe«, siger vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamann.

Publikum til Batman-filmen The Dark Knight Rises i Haderslev måtte forlade biografen på grund af bombetruslen. Filmen havde været i gang i 20 minutter.

Hjælp tilkaldt fra Skive
Truslen fik politiet til at afspærre området omkring biografen.

Bombehunde og ammunitionsryddere blev tilkaldt fra Skive, men en fortrop nåede tidligt frem og kunne konstatere, at biografen var fri for bomber.

Politiet arbejder nu på at fastslå, hvem der står bag truslen, og her har man ifølge den vagthavende gode muligheder.

»Det skulle undre mig, om han slipper ustraffet fra det her«, lyder vurderingen.

Da Batman-filmen den 20. juli havde premiere i USA, trængte en mand iført skudsikkert antræk ind i en biograf i Colorado, hvor han dræbte 12 mennesker og sårede 58 andre.

ritzau