Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 13. aug. 2012 KL. 07.45

København dropper flere overvågningskameraer

Videoovervågning har ingen effekt, viser erfaringer fra Strøget.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der kommer ikke flere overvågningskameraer op i hovedstaden.

Københavns Politi havde oprindeligt planer om at udvide kameraovervågningen fra de 40, der i øjeblikket filmer danskernes færden på Strøget. Hidtil har meldingen været, at også værtshusgaderne Vestergade og Nørregade skulle overvåges, og i 2010 mente politidirektør Johan Reimann, at der var brug for mobile kameraer på Nørrebro.

Men de planer er nu skrinlagt, oplyser politiinspektør Svend Foldager fra Københavns Politis efterforskningsenhed til Berlingske.

LÆS OGSÅNu bliver Strøget videoovervåget

»Det er ekstremt omkostningstungt både at få data ind og opbevare dem, og så må vi koldt og kynisk se på udbyttet. Det har ikke nogen præventiv virkning. Vi kan bruge det til opklaring af tilfældige ting, og det er selvfølgelig godt, men det er ikke sådan, at videoovervågningen reelt gør en forskel«, siger Svend Foldager til avisen.

Ingen præventiv effekt
Og den beslutning giver god mening ifølge Peter Lauritsen, leder af Forum for Overvågningsstudier på Aarhus Universitet.

»Man vil ofte gerne hænge overvågning op for den præventive effekt, for at forhindre alvorlig kriminalitet, men fra forskning ved man, at videoovervågning har en meget ringe effekt på den type af kriminalitet. Meget vold bliver begået i affekt eller under påvirkning, og her tænker gerningsmændene ikke rationelt over konsekvensen ved kameraerne«, siger han til Berlingske.

LÆS ARTIKELOvervågning hindrer ikke kriminalitet

I Borgerrepræsentationen ærgrer socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen sig over politiets beslutning.

»Vi ved fra erfaringer fra Glasgow, at massiv tv-overvågning har en præventiv effekt. Det skal stå sammen med andre tiltag, men det virker. Vi vil blive ved med at lægge pres på politiet, for København skal selvfølgelig have overvågning af hensyn til især knivstikkerier og hærværk«, siger han til avisen.

nyheder@pol.dk