En familie fra Brønshøj kan måske bidrage til opklaringen af, om der har eksisteret i et hidtil ukendt efterretningsnetværk i Danmark.

I sine kommende erindringer afslører den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste Ole Stig Andersen, hvordan han personligt håndterede en sag mod en af PET's tidligere medarbejdere, der blev opdaget med paryk i det københavnske forstadskvarter.

Kort forinden var PET blevet kontaktet af »en opskræmt familie fra Brønshøj, som kunne berette om mystiske aktiviteter i nabohuset«, skriver Ole Stig Andersen i 'En PET-chefs erindringer'.

LÆS OGSÅ PET-chefen stolede kun på sin chauffør

Ifølge bogen sendte Ole Stig Andersen sin chauffør ud for at observere, og denne kunne fortælle, at den tidligere PET-medarbejder 'YY' var kommet »anstigende i paryk« på den stille villavej, hvor der »var en mærkbar trafik af biler, som om der var gang i en operation«.

En skandale
Tidligere forsvars- og udenrigsminister Kjeld Olesen (S) betegner det som »noget af en skandale«, at den såkaldte PET-kommission tilsyneladende aldrig har undersøgt forholdet.

»Mig forekommer det at være noget i retning af en Stieg Larsson-roman og yderst alvorligt, hvis tidligere medarbejdere har bedrevet efterretningsvirksomhed på eget initiativ. PET-kommissionen burde have undersøgt det nærmere og fundet frem til, hvem der havde skødet på den pågældende villa«, siger Kjeld Olesen.

TIP OSKender du noget til PET-sagen fra Brønshøj?

Han betegner det som »helt uacceptabelt, hvis efterretningstjenestens medarbejdere går ud på egen boldgade og foretager sig noget, chefen ikke er orienteret om«.

Kan ikke udtale sig
PET-kommissionens beretning er på i alt 4.600 sider. Det er historikeren Morten Heiberg, der står bag bindet om uofficiel efterretningsvirksomhed, og han henviser til, at han på grund af sin tavshedspligt ikke kan komme ind på sagen fra Brønshøj.

»Jeg kan ikke udtale mig om ting, som ikke er med i beretningen«, siger han.

Men hvorfor undersøgte I ikke sagen?

»Jeg kan kun sige, at en sag normalt faldt uden for kommissoriet, hvis den handlede om Forsvarets Efterretningstjeneste eller om kontraefterretning, eller hvis den ikke ses omtalt i det materiale, der blev udleveret til kommissionen. Der er de tre muligheder«.

Overladt til Rigspolitiet
Ole Stig Andersen vil ikke uddybe Brønshøj-affæren nærmere eller oplyse 'YY's identitet.

»Jeg er mest tilbøjelig til at tro, at det var et led i eventuel dannelse af en modstandsbevægelse - stay behind - som den tidligere CIA-direktør Colby har beskrevet i en erindringsbog. Formålet var i en række allierede lande at være forberedt på en eventuel ny besættelse efter Anden Verdenskrig«, siger Ole Stig Andersen, der understreger, at han personligt intet kender til et sådant væsen.

LÆS OGSÅ PET-chef: Vi smed CIA ud af Danmark

Den tidligere PET-chef oplyser, at sagen ikke blev undersøgt yderligere af PET, men at han i stedet overlod den til Rigspolitiets Rejsehold. Den endte »desværre eller måske heldigvis« med at løbe ud i sandet, skriver Ole Stig Andersen i sine erindringer.

Uoverskuelige konsekvenser
»Jeg kan ikke overskue, hvad det havde fået af konsekvenser, hvis man havde afdækket, præcist hvad der var foregået. Hvis vi holder os til, at det drejede sig om stay behind, var det godt nok, at der ikke skete videre. Var der derimod tale om en aktuel ulovlig efterretningsvirksomhed, ja, så var det uheldigt«, siger han.

Den tidligere PET-chef omtalte aldrig sagen over for PET-kommissionen, der fra 1999 til 2009 undersøgte sikkerhedstjenesten under den kolde krig.

Ole Stig Andersen forklarer det med, at kommissionen aldrig spurgte til hans viden om stay behind, og han havde ikke tilstrækkeligt med oplysninger til at nævne sagen uopfordret.

Så vidt han ved, blev dokumenterne om Brønshøj-sagen destrueret efter hans tid som PET-chef.