0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Man skal kunne være sine hemmeligheder bekendt

PET har brug for at være hemmelig. Men den har lige så meget brug for befolkningens tillid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

PET. Politiets Efterretningstjenste kan kun få tillid ved at lade sig kontrollere. Tegning: Katrine Marie Nielsen

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efter 38 års tjeneste i dansk politi, heraf 20 år på Rejseholdet, blev jeg ansat i Politiets Efterretningstjeneste i foråret 1997 som chefkriminalinspektør og operativ leder, indtil jeg blev pensioneret ved udgangen af maj 2006.

Ved min ansættelse var jeg fyldt med skepsis og fordomme næret af mine mange års tjeneste i dansk politi, hvor PET mildt sagt havde vist sig som et temmelig lukket foretagende. ’Skæg og blå briller’ og ’Tys-tys-afdelingen’ var gængse betegnelser også i det åbne politi.

Det var en opfattelse, der blev understøttet og næret af mediernes vurdering af PET som en nærmest hermetisk lukket organisation under mistanke for at være ’en stat i staten’.

Lukketheden blev faktisk dokumenteret i en kortlægning af PET’s pressedækning gennem 1990’erne, hvor det viste sig, at PET’s meste markante bidrag til offentligheden var: »Ingen kommentarer«, »Det vil jeg ikke udtale mig om« eller »Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra PET«. Og hvis jeg skal tro mine kilder i medieverdenen, er det en tilstand, vi er ved at nærme os igen.

I 1997 var PET stort set usynligt for den danske befolkning, men sårbar over for urimelige mytedannelser og helt overdrevne forestillinger om, hvad efterretningstjenesten kunne, og hvad den rent faktisk gjorde. PET var en lattervækkende rakkertjeneste, der virkede i strid med demokratiet.