Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 17. aug. 2012 KL. 11.51

Aarhus: Rygeforbud skal styrke fællesskabet

Rygere holder flere pauser og er mere syge. Det kan skabe dårlig stemning på jobbet, siger rådmand.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et flertal i Aarhus Byråd vedtog onsdag en ny sundhedspolitik, som blandt andet betyder et totalt rygeforbud for medarbejderne i kommunen.

LÆS ARTIKELAarhus' byråd forbyder rygning i arbejdstiden

Fungerede rådmand for sundhed og omsorg Thomas Medom (SF) var en del af det flertal, der stemte for.

Hvorfor har I indført nye stramninger af rygereglerne i Aarhus Kommune?

»To overordnede grunde. Den ene er den helt oplagte sundhedsmæssige. Vi er også meget optagede af, at det her kan styrke fællesskabet på arbejdspladsen. Mange steder er det sådan, at der er en ryger- og en ikkerygerkultur, så når man har pauser, er man forskellige steder. De to vil i langt højere grad kunne smelte sammen«.

Hvorfor er det vigtigt at styrke fællesskabet på arbejdspladsen igennem stramninger af reglerne?

»Det er vigtigt, fordi det giver et langt bedre sammenhold på arbejdspladsen, og i sidste ende, at man leverer et bedre stykke arbejde. Mange steder kan det også skabe en dårlig stemning på arbejdspladsen, at rygerne holder flere pauser og ofte har mere sygefravær, så vi håber selvfølgelig også på nogle gevinster i forhold til sundhedstilstanden hos vores medarbejdere«.

Hvad svarer du, når kommunen bliver beskyldt for at fratage folk deres frie valg?

»Det er klart, at der også er en vigtig ideologisk debat i det her om personlig frihed. Der har jeg været meget optaget af, at de nye regler også er en god praktisk løsning til at komme af med den passive rygning. Der er rigtig mange medarbejdere, som har udtrykt, at de glade for, at der kommer mindre røg i deres hverdag«.

Hvad kommer der til at ske i yderste konsekvens, hvis ikke man overholder de nye regler?

»Inden vi når til den yderste konsekvens, er der jo en lang række tiltag i forhold til hjælp og støtte og rygekurser og god vejledning til at få lagt smøgerne på hylden i arbejdstiden, men i absolut yderste konsekvens er det et andet sted, man skal arbejde.

Skulle rygepolitik ikke være noget, arbejdspladserne selv stod for?

»Tilbage i gamle dage var rygepolitik udelukkende medarbejderpolitik, men i dag er det altså både medarbejderpolitik, men altså også sundhedspolitik og noget, man forholder sig til som en del af sundhedspolitikken.