Tusindvis af små børn skal fortsat have madpakker med i børnehave og vuggestue, fordi deres forældre har takket nej til at betale mellem 400 og 600 kroner om måneden for kommunens tilbud om at sørge for frokosten. Det viser Ritzaus undersøgelse.

Forældrene i daginstitutionerne tager i 2012 for første gang stilling til det kommunale frokosttilbud, siden det med loven om et sundt frokostmåltid fra 2010 blev vedtaget, at der skal være afstemninger hvert andet år.

I 1018 institutioner har forældrene og forældrebestyrelserne indtil nu taget stilling, og tallene viser, at 508 har tilvalgt madordningen, hvilket er en fremgang på 20 daginstitutioner eller 4 procent i forhold til 2010.

»Det er ærgerligt, at det ikke har ændret sig mere, men jeg forstår godt problematikken. Ordningen er meget kringlet og kompliceret«, siger Jane Findahl (SF), der er formand for kommunernes børneudvalg.

Først var kravet i loven, at alle børn skulle have et måltid mad, men efter massiv kritik blev det besluttet, at forældrene hvert andet år skal afgøre, hvorvidt de vil have et kommunalt organiseret måltid til deres børn eller ej.

Pengene rækker ikke
Jane Findahl ser helst, at et sundt måltid mad i daginstitutionerne bliver obligatorisk, men erkender også, at der ikke er økonomi til det.

»Det ville være pragtfuldt for børnene, men jeg tror ikke, det er det, vi øjner lige nu. Vi skal se, hvordan det går med denne her ordning, og så kan vi måske lave nogle justeringer, der gør det mere enkelt«, siger hun.

Tallene fra de 25 kommuner, der har haft afstemninger, viser, at der i 11 kommuner slet ikke er sket ændringer.

I Ringsted har forældrene i kommunens 28 institutioner alle fravalgt det kommunale tilbud og foretrukket at fortsætte med madpakker.

»Ud fra et økonomisk perspektiv har vi ikke ønsket at pålægge forældrene en merbetaling på 595 kroner. Det er ret mange penge«, forklarer forældrebestyrelsesformand Marianne Andersen fra Bengerds Børnehus.