Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 28. aug. 2012 KL. 14.28

Politiet efterforsker sag om overgreb på et barn i nordjysk børnehave

Nordjyllands Politi bekræfter, at der er efterforskning i gang.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Politiet efterforsker en sag om overgreb mod et barn i en børnehave i en landsby ved Løgstør.

Politikommissær Lars Nørskov Jørgensen, Nordjyllands Politi, bekræfter, at politiet har fået en anmeldelse, og at der er en efterforskning i gang.

»Vi har startet en efterforskning på baggrund af en anmeldelse, som vi har fået, og vi er i gang med at klarlægge, om der er tale om et strafbart forhold«, siger Lars Nørskov Jørgensen.

Han ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere sagen yderligere.

Tv-station: To unge mænd er blevet suspenderet
Ifølge TV2 Nord er to unge mænd blevet suspenderet fra deres job i børnehaven. Den ene er anmeldt for et overgreb mod et barn, mens den anden er anmeldt for at dække over det.

Forvaltningschef Elsemarie Lavring fra Vesthimmerlands Kommune siger til TV2 Nord, at børnehavens personale modtog oplysninger om overgrebet fredag, hvorpå de straks anmeldte det til politiet og kontaktede forældrebestyrelsen og forvaltningen.

»Nu er det op til politiet at finde ud af, hvad der skal ske i sagen«, siger Elsemarie Lavring.

ritzau