Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 20. sep. 2012 KL. 08.07

Bandidos-rocker drøner ind i bil nær HA-klubhus

En 24-årig mand anholdt efter uro i Nørresundby.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En Bandidos-rocker blev i aftes anholdt, efter han påkørte en bil tæt ved Hells Angels klubhus i Nørresundby.

»En 24 årig mand med Bandidos-relationer kom ud fra en adresse i Kongensgade i Nørresundby, og ser to biler med flere personer komme mod sig. De er ifølge hans oplysninger bevæbnede med køller. Det lykkedes ham at komme ind i sin bil, og han kører mod dem og påkører en af bilernes døre«, siger vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi til DR Nordjylland.

Løsladt igen efter afhøring
Bandidos-rockeren bliver anholdt kort efter, men er efter afhøring blevet løsladt igen, og politiet mener ikke, at den har forbindelse til episoden på Amager, hvor en lastbil blev kørt ind i et Bandidos klubhus.

Men Nordjyllands Politi har skærpet overvågningen af de nordjyske rockere.

»Vi betragter det umiddelbart som en enkeltstående hændelse. Men vi har kørt skærpet tilsyn på rockerborge og rocker-tilholdssteder hele eftermiddagen, aftenen og et stykke ud på natten«, siger Bent Højgaard.

LÆS OGSÅDe første rockere løsladt efter gårsdagens store politiaktion

nyheder@pol.dk