Det danske beredskab til at bekæmpe forurening til søs er blandt de dårligste i hele Østersøregionen.

Samtidig har vi den største risiko for olie- og kemikalieudslip fra de 60.000 skibe, der årlig sejler ind i Østersøen via Storebælt eller Øresund.

Søværnets fire miljøskibe er forældede, ineffektive og så mangelfulde, at de ikke ville blive godkendt til forureningsbekæmpelse, hvis de var civile fartøjer. Og flydespærringerne, der skal inddæmme olien til havs, virker ikke i blæsevejr eller isfyldt farvand.

»Det er beskæmmende, at der er så stort et misforhold mellem kvaliteten af vores udstyr og så den risiko, vi lever med. Når vi er mest udsat, bør vi selvfølgelig også have det bedste udstyr«, siger Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Beredskabet står højt på ministers to-do-liste
Risikoen for en alvorlig skibsulykke med omfattende udslip af giftige olier og kemikalier er langt større i de snævre og vanskelige danske farvande end i resten af Østersøregionen.

LÆS ARTIKEL206.000 liter olie spildt ud i Nordsøen

Det fastslår det såkaldte Brisk-projekt, som ingeniørvirksomheden Cowi gennem tre år har udarbejdet for alle Østersølandene, og som netop er færdigt: Øresund, Storebælt og Kattegat vil i gennemsnit hvert 11. år opleve et olieudslip på størrelse med katastrofen med ’Baltic Carrier’ i 2001, der sendte 2.400 ton olie ud i Østersøen ud for Møn med 20.000 døde fugle og oprydning for 100 mio. kr. til følge.

Til sammenligning vil et sådant uheld kun ske hvert 39. år i Den Finske Bugt, hvorfra fyldte olietankere sendes af sted fra russiske havne mange gange daglig.

»Det gør da et stort indtryk«, siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S), der er øverste ansvarlige for beredskabet under Søværnets Operative Kommando.

»Vi har nogle af verdens mest trafikerede farvande og derfor også den højeste risiko for ulykker. Det er ingen hemmelighed, at vores miljøskibe er udslidte. Derfor er beredskabets fremtid også højt på dagsordenen, når vi forhandler om, hvordan fremtidens forsvar skal se ud«.

Danske områder har den tætteste trafik
Siden 1997 er mængden af olie, der transporteres ind og ud af Østersøen via de danske farvande, steget fra 70 millioner ton til 180 millioner ton. Et omfang, der forventes at stige til 200 millioner ton i 2020.

Det betyder flere og langt større tankskibe, hvoraf de største i dag kan have 150.000 ton olie i bugen og være 300 meter lange. Også transporten af miljøfarlige kemikalier vil stige de kommende år.

LÆS OGSÅSøværnet overvåger olieudslip i Nordsøen

»Det danske område er langt mere udsat for truslen end resten af Østersøen. Vi har den tætteste trafik og de mest vanskelige farvande at navigere i. Samtidig har vi nogle af regionens mest sårbare naturområder langs vore kyster«, siger Carsten Jürgensen, projektleder hos ingeniørvirksomheden Cowi, der har ledet det såkaldte Brisk-projekt for Østersølandene.

»Vi er for længst holdt op med at sige ’hvis’ det sker. Nu siger vi ’når’. Det her kommer til at ske før eller siden«.

Danske miljøskibe er blandt de dårligste
Når det gælder beredskabet, har Cowi sammenlignet de ni Østersølandes miljøskibe, og her er de danske skibe dårligst til blandt andet at suge olie op af vandet, hvilket er afgørende i tilfælde af et olieudslip. Selv miljøskibene fra Letland og Litauen er bedre.

LÆS OGSÅOlieudslip faldet drastisk

Også internt i søværnet græmmes de ansatte over materiellet: I et notat kritiserede en kaptajnløjtnant på et af miljøskibene for nylig beredskabet sønder og sammen. Skibene har ikke udstyr til at opsamle olie i mere end let vind eller isfyldt farvand, skriver kaptajnløjtnant Kasper Thomassen, der kalder flere af miljøskibene for »skrotningsmodne« eller »ubrugelige som bekæmpelsesenheder«.

Danmarks Rederiforening foreslår, at miljøberedskabet helt udliciteres. Og Nick Hækkerup er ikke afvisende:

»For mig er det afgørende, at opgaven løses ansvarligt. Ikke om det er offentlige eller private, der gør det«.