Flere timer gør ikke eleverne klogere i sig selv.

Det er konklusionen på en evaluering af tolv heldagsskoler, som er blevet målt og vejet, i forhold til hvordan eleverne klarer sig i de nationale test. Og konklusionen er mildt sagt blandet.

LÆS OGSÅHeldagsskole skal producere hele mennesker

Fem af skolerne klarer sig signifikant bedre end skoler med tilsvarende elevgrundlag - mens fem skoler klarer sig signifikant dårligere, og de sidste to er på niveau med gennemsnittet.

Kombinerer teori og praksis
»Evalueringen viser, at heldagsskoler ikke i sig selv er en sikker vinder«, siger lektor Simon Calmar Andersen fra Aarhus Universitet, som har stået for de statistiske analyser. Han efterlyser mere systematiske forsøg med heldagsskoler.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) hæfter sig dog ved, at de fem skoler, der har klaret sig godt, har nogle fælles træk.

»De har haft fokus på den brede faglighed, hvor de holder udeskole og andre ud af huset-aktiviteter, hvor de kombinerer teori og praksis og har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det viser, at det ikke er flere timer i sig selv, men flere timer på en anderledes måde, der gør en forskel«, siger hun.

Stort flertal med indvandrerbaggrund
Undersøgelsen viser på den anden side, at de skoler, der klarer sig dårligt, har brugt de ekstra timer til at give mere af den traditionelle undervisning, bare i 8 i stedet for 4-5 timer om dagen.

Alle tolv heldagsskoler har et elevgrundlag, der består af et stort flertal af elever med indvandrerbaggrund – typisk skoler i ghettoområder.

LÆS OGSÅNyuddannet lærer: Det var et chok at stå helt alene

Det er skoler, hvor de ’hvide’ elever har søgt væk, og hvor kommunen har opgivet at få en mere blandet sammensætning – til gengæld har de afsat massive ekstra ressourcer for at løfte de elever, der er.

En af dem er Selsmoseskolen i Høje Taastrup, og her er skoleleder Ellis Andersen enig i undersøgelsens konklusion. »Det handler ikke om, hvor længe børn er i skole, men hvad der foregår i skolen«, siger hun.

Et markant fagligt løft
At heldagsskolen er en blandet succes kan forsker ved DPU Lars Holm skrive under på.

Han har gennem tre år fulgt de tre heldagsskoler i Vollsmose og har set et markant fagligt løft i skolernes undervisning, men med meget forskellige resultater.

LÆS OGSÅSelsmoseskolen viser vej for socialt belastede skoler

»Det, der betyder mest for om en heldagsskole lykkes, er, om skolen er dynamisk og går ind i et fagligt udviklingsarbejde, og at den har høje forventninger og ambitioner på elevernes vegne«, siger han. »Det har ikke noget at gøre med, om der er 5, 6 eller 8 timer om dagen«.

På negativsiden har heldagsskolerne skubbet en del af forældrene væk. De har følt, at skolen beslaglagde al børnenes tid, og en del har valgt at flytte deres børn til andre skoler.

Lukkes af kommunen
»Man spurgte ikke forældrene. I en bestræbelse på at gøre det godt for børnene pressede man nogle ting ned over hovedet på familierne«, siger Lars Holm.

LÆS OGSÅLæreres rekordhøje fravær styrtdykker i hovedstaden

Det svigtende elevtal har ført til at en af de tre skoler, Humlehaveskolen, nu lukkes af Odense Kommune, og eleverne skal fordeles på de øvrige to, H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen.

Også i Aarhus er en heldagsskole, Nordgårdskolen, blevet lukket af kommunen.