Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 3. okt. 2006 KL. 14.16 opdateret 3. okt. 2006 KL. 14.53

Højreekstreme: Vi vil ikke have vold

Dansk Front - der beskriver sig som et forum for danskernes modstandskamp - tager ifølge en anonym repræsentant afstand fra bomben mod en somalisk forening i Århus.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Den yderligtgående bevægelse Dansk Front er ikke voldelige.

Det siger en repræsentant for organisationen til politiken.dk, efter at en fyrværkeribombe i weekenden raserede indgangspartiet til en somalisk forening i Århus. Sprængningen vakte begejstring på Dansk Fronts hjemmeside, hvor en debattør blandt andet beklagede, at bomben ikke var kraftigere.

»Det er en skam, at den ikke var større, så den kunne blæse det hele omkuld«, mente medlemmet.

»Vi vil tage afstand fra den slags. Det er ikke en måde at ordne noget som helst på. Volden kan de holde i Mellemøsten«, lyder det fra en repræsentant fra Dansk Front, der ikke vil opgive sit navn.

»På grund af repressalier fra venstrefløjen«, forklarer han.

Intet ansvar for medlemmernes handlinger
Manden afviser, at Dansk Front og dens medlemmer er involveret i voldelige angreb mod repræsentanter fro venstrefløjen og mod mennesker med indvandrer- eller flygtningebaggrund.

»Hvad folk laver i deres fritid, kan vi nu ikke tages til indtægt for«, fortsætter repræsentanten. Skulle nogle af medlemmerne alligevel blive involveret i voldssager som det for eksempel er sket for den nu forhenværende talsmand for bevægelsen, så bliver de ikke nødvendigvis ekskluderet fra fronten.

»De skal have mulighed for at forklare sig«, siger han og siger, at voldelige medlemmer »bliver smidt langt pokker i vold«. Manden afviser, at Dansk Front er en regulær forening. Det er alene en gruppe mennesker, der har fundet sammen om et forum på nettet, lyder mandens beskrivelse af frontens aktiviteter.

På hjemmesiden beskrives den som en portal, der formidler kontakt mellem patrioter.

PET: Højreekstreme stadigt mere aktive
Og dem gøres der meget for at hverve, skriver Politiets Efterretningstjeneste i sin seneste årsrapport.

»De højreekstremistiske miljøer og grupper har haft et højere aktivitetsniveau gennem de senere år«, fremgår det. PET vurderer, at det er de samme mennesker, der står bag både stærkt forhånende budkaber på nettet og via løbesedler og bag regelmæssig intimidering og chikane af mennesker af anden etnisk herkomst.

Blandt grupperne har PET registreret en øget tilstrømning af medlemmer og et betydeligt højere aktivitetsniveau hos Dansk Front, især i kølvandet på uroen efter offentliggørelsen af muhammedtegningerne. Og det kan udgøre et vækstgrundlag for terrorisme, vurderer PET i årsrapporten.

Dansk Fronts tidligere talsmand blev i går løsladt efter at have siddet varetægtsfængslet siden midten af maj på grund af trusler mod indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Talsmanden har ifølge sigtelsen opfordret til, at ministerens hjem i Nordsjælland blev brændt ned. Opfordringen skrev han på et diskussionsforum for det autonome miljø.

Samtidig mistænkes medlemmer af det uderste højre at have deltaget i overfald på deltagerne i et venstrefløjsmøde på DKP/MLs 'Café Oskar' i det indre Århus for et år siden. Dansk Front har afvist deltagelse, men hævder, at et af frontens medlemmer kort før caféslagsmålet var overfaldet af venstrefløjstilhængere.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
26. maj. KL. 09.28
Fordelingspolitiker? Skatteminister Thor Möger Pedersen er i gang med at fordele tabere og vindere i skattespillet. - Foto: Jacob Ehrbahn

Möger: Guleroden ved at arbejde er for lille

Regeringens skattereform gavner lavindkomsterne mest. Folk uden job må til gengæld stå over.

Tjek
26. maj. KL. 08.46
Guld. Den daglige kaffepause har en positiv effekt på helbredet, så længe det ikke bliver til otte-ti kopper kaffe. Og så er den filtrerede af slagsen bedst for folk med forhøjet blodtryk.

Kaffen holder lægen fra døren

Undersøgelse om kaffe konkluderer, at den sorte drik kan forebygge sygdomme.

Café+Restaurant
26. maj. KL. 10.31
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

Vesterbros originale burgerrestaurant begejstrer med perfekt stegte bøffer.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe