Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

To tog var tæt på sammenstød i København

Fortravlede trafikledere er nervøse for togsikkerheden på Københavns Hovedbanegård.

Gem til liste

Midt i efterårsferien var to tog 150 meter fra at ende på samme spor på Københavns Hovedbanegård.

Hvis det var sket, kunne de have kørt frontalt ind i hinanden med 40 kilometer i timen. I sidste øjeblik blev fejlen dog opdaget og togene bragt til standsning.

Men det er kun et spørgsmål om tid, før det går galt.

Det siger Andreas Hasle, der som formand for HK Trafik & Jernbane repræsenterer medarbejderne i fjernstyringscentralen.

Der er dem, der har det daglige overblik over de mange sporskifte på Københavns Hovedbanegård. De har på det seneste udtrykt deres dybeste bekymring over for tillidsmanden.

Stigende arbejdspres
Det skyldes et stigende arbejdspres på medarbejderne, når der er sporarbejde.

Normalt foregår sporskiftene automatisk.

Det er dybest set kulminationen på, at flere og flere ting bliver lagt på os, og at der kører for mange tog, når der er sporarbejde

Martin Uldall-Jessen, tillids-repræsentant, Banedanmark

Men når der er sporarbejde, skal sporskiftene håndteres manuelt.

Situationen fra 17. oktober skyldtes ifølge en rapport til Banedanmark, som Politiken har set, at der i sådanne situationer er for mange tog i forhold til »medarbejdernes betjeningsmuligheder«.

Det bekræftes af flere kilder tæt på fjernstyringscentralen, som Politiken har været i kontakt med. Og i rapporten anføres den primære årsag til hændelsen ganske kort: »Arbejdsbelastning«.

Risikabel kassetænkning
Tillidsrepræsentanten for medarbejderne i Banedanmark, Martin Uldall-Jessen, har bemærket, at flere og flere medarbejdere er bekymrede for situationen. De føler, at det er ubehageligt at møde på arbejde, når der er sporarbejde.

»Det er nogle grove brud på sikkerhedsreglementet. Hvis der sker noget, er det os, der bliver straffet. Det er os trafikledere, der har det overordnede ansvar. Det er dybest set kulminationen på, at flere og flere ting bliver lagt på os, og at der kører for mange tog, når der er sporarbejde. Og det flytter fokus fra sikkerheden«, siger Martin Uldall-Jessen, der selv arbejder som trafikleder.

Hændelsen fra efterårsferien er ikke enestående.

I samme uge kom et andet tog, på trods af nedsat togdrift, alligevel på det forkerte sporskifte. Her var lokoføreren selv opmærksom på fejlen. Han kontaktede trafiklederen, så toget blev bragt til standsning. Men flere trafikledere melder alligevel om, at de i nogle tilfælde sender tog ind i strømløse områder.

LÆS OGSÅDSB-passagerer: »Stemningen er okay. Folk er vel efterhånden vant til forsinkelser«

En situation, der potentielt kan ende faretruende galt, når mange tusinde volt kommer på afveje, forklarer trafiklederne.

Der er ikke opgjort, hvor mange sikkerhedsmæssige hændelser der sker som følge af arbejdspres, men trafiklederne er bekymrede.

»Det er kassetænkning, og der er for stort fokus på, at togene kører til tiden. Det handler mere om afvikling af kundens (togoperatørernes, red.) ønsker frem for vores faktiske muligheder«, siger Martin Uldall-Jessen.

Banedanmark uenig
Det er trafikdirektør i Banedanmark Peter Svendsen ikke enig i:

»Vi mener helt sikkert, at vi har lavet en god vurdering, hvor vi har sørget for, at der var en trafikmængde og bemanding, der skabte en god balance i uge 42. Det er ikke korrekt, at operatørens ønske står højest. Den særkøreplan, vi kører med, er altid lavet i fuld gensidig forståelse mellem operatøren og os«.

»Hvis en eller flere har det synspunkt, at trafikmængden er for stor under sporarbejde, lytter vi selvfølgelig til det og tager det med i vores vurderinger. Men det er ikke et billede, jeg kan genkende«, siger Peter Svendsen.

Minister beder om redegørelse
I dag deltager ledelsen i Banedanmark, medarbejderne i fjernstyringscentralen, HK og transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i et møde i Nyborg.

På baggrund af rapporterne fra efterårsferien vil transportministeren tage sagen op med Banedanmark.

I en mail til Politiken understreger Henrik Dam Kristensen, at der er et meget højt sikkerhedsniveau på jernbaneområdet i Danmark, og at netop det er en afgørende forudsætning for tilliden til at køre med tog.

LÆS OGSÅBanedanmark beklager fejl, der skaber kaos for passagerer

Derfor skal sikkerhedsniveauet også »opretholdes i forbindelse med sporarbejde«, skriver Henrik Dam Kristensen i mailen.

Han tilføjer:

»Jeg har bedt Trafikstyrelsen, som er sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet, om en redegørelse om sagen fra Banedanmark«.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.000 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb