Sygdom, smerter og det at have et arbejde.

Alle tre ting tæller med, når lægerne efter 1. januar skal beslutte, om en patient skal behandles inden for en eller to måneder.

Mens de to første kriterier giver sig selv, er der stærk kritik af, at det at 'bevare beskæftigelse' kan rykke patienter frem i behandlingskøen, skriver Jyllands-Posten.

»Det virker meget mærkeligt, og vi kan da godt frygte, at det kommer til at gå ud over vores ledige medlemmer. Vurderingen bør alene handle om sygdommen«, siger Johnny Skovengaard, næstformand i fagforbundet 3F til avisen.

Ældre Sagen: Det bør fjernes
Det er regeringens lovforslag om den såkaldte differentierede ventetid, der giver lægerne mulighed for at lade patienter vente op til to måneder, som giver anledning til kritik. Også fra Ældre Sagen.

»Formuleringen giver anledning til mistanke om forskelsbehandling, selv om det måske ikke er hensigten. Derfor bør den fjernes«, siger souschef Jens Højgaard til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅRegioner skal forklare lange ventetider for kræftpatienter

Men sundhedsminister Astrid Krag (SF) mener dog ikke, at den differentierede ventetid giver folk i arbejde flere fordele end ældre og ledige, hedder det i et skriftligt svar til avisen:

»Jeg har tiltro til, at lægerne godt kan medtage flere hensyn i deres vurdering. De vil jo ikke kun se på, om en patient er i arbejde«.

»Tværtimod vil de først og fremmest lægge vægt på, om patienten vil opnå en væsentlig forringelse ved at skulle vente lidt længere på at blive behandlet, og om patienten har stærke smerter og svært ved at klare den almindelige dagligdag«, skriver hun.

Danske Patienter er heller ikke bekymrede. Det er positivt, at læger nu skal tage hensyn til folks samlede situation, siger formand Lars Engberg til Jyllands-Posten.