Annonce
Annonce
Danmark

Kvinde stukket med kniv i Ringsted

En person lå blødende på gulvet i Fakta efter et overfald med en kniv.

I aften blev en kvinde og muligvis en mand stukket ned på Jyllandsgade i Ringsted, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der holder informationerne tæt til kroppen.

»En kvinde er blevet stukket med en kniv i Ringsted, men andet kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt«, siger vagtchef Claus Hald Simonsen til Ritzau.

Overfaldet skete klokken 19.19, og en lokal beboer fortæller, at en mand lå såret på gulvet i Fakta, skriver ekstrabladet.dk.

Politiet vil dog hverken be- eller afkræfte, at der også kan være et mandligt offer ved knivoverfaldet.

Kvindens tilstand er uvis, og politiet er i øjeblikket på vej til hospitalet for at undersøge sagen nærmere, oplyser vagtchefen.

Del link