I en sofa på sjette sal i en lejlighed i Nordvest sidder en nybagt mor med sin datter i armene.

»Jeg havde planlagt det hele. Jeg gjorde mig umage i skolen og har altid fået gode karakterer. Min uddannelse og min karriere havde jeg styr på. Men intet kunne forberede mig på det her«, siger hun, mens hun vugger barnet i sin favn.

Marie Sorivelle har fået afslag på ansøgning om familiesammenføring med sin mand, Bo Dalsgaard, og skal senest forlade Danmark 18. februar.

Mødte hinanden i England
Marie Sorivelle er 33 år gammel og er født på den caribiske ø Dominica.

Hun er uddannet jurist fra Northwestern University i Chicago, USA. Hendes mand, Bo Dalsgaard, er biolog, og de mødte hinanden, mens han var ansat som forsker på universitetet Cambridge i England.

Sammen er de netop kommet hjem til deres nye lejlighed, efter at have været indlagt på Rigshospitalet med deres 16 dage gamle spædbarn, som skal hedde Sofie.

Fra hospitalet til Folkeregistret
Da politiken.dk talte med Bo Dalsgaard første gang, var han på vej fra Rigshospitalet til Folkeregistret, og han fortalte forpustet i telefonen, at deres datter skulle MR-scannes senere på dagen.

Hun havde haft en hjerneblødning, og lægerne vil scanne for at få overblik over omfanget af skaderne.

Inden scanningen ville Bo Dalsgaard gerne nå at melde flytning fra sin store fremleje-lejlighed på Frederiksberg til en mindre lejlighed i Nordvest, som opfylder boligbetingelserne, så hans kone kan blive familiesammenført og få opholdstilladelse i Danmark.

LÆS OGSÅJuralektor: Udviste Flavia fik ulovlig dispensation

Boligen skal ifølge lovgivningen være tidsubegrænset for at leve op til kravet.

Så på trods af, at Bo Dalsgaard kan vise en lejekontrakt frem på en ny bolig, som kan overtages, når fremlejen udløber, anses kravet ikke som opfyldt.

Fik forkert information
Efter en særlig regel kan man søge udsættelse for boligkravet, hvis man er nyligt hjemvendt fra at have arbejdet i udlandet som i Bo Dalsgaards tilfælde.

»Det fik vi at vide, at vi godt kunne. Men da vi senere fik afgørelsen fra styrelsen, afviste de overhovedet at behandle sagen på grund af, at vores lejlighed kun var fremlejet« siger Marie Sorivelle.

LÆS OGSÅ Regeringen efter Flavia-sag: Vi bliver nødt til at se på reglerne

Bo Dalgaard henter en tyk stak papirer og viser Udlændingestyrelsens formulering frem.

»Fristen for, hvornår man skal være hjemvendt, er beskrevet som 'for nylig' i brevet. Men da vi fik afvisningen, viste det sig at være en fast frist på en måned. Det kunne de godt have fortalt os, både i brevet og da Marie ringede og spurgte, om vi i vores situation kunne anmode om udsættelse af boligkravet«, siger han.

Parret var sikre på, at de med den information, de havde fået, kunne få udsættelse, så de havde bedre tid til at finde en bolig, der lever op til kravet.

»Jeg føler, at de med den fejlinformation har lokket os til at ansøge om udsættelse af boligkravet, hvorefter de giver afslag netop af denne grund«, siger Bo Dalsgaard.

Ifølge loven kan man kun kan få udsættelsen, hvis man søger inden for en måned efter, man er vendt hjem fra udlandet.

Koster parret 25.000 i dobbelt husleje
Bo Dalsgaard har underskrevet en lejekontrakt på den fremlejede lejlighed, som ikke uden videre kunne opsiges.

Kun fordi udlejeren fik medlidenhed med parret, slap de ud af kontrakten.

»Det har kostet os 25.000 kroner i dobbelt husleje og bragt os i en økonomisk svær situation«, siger Bo Dalsgaard, som arbejder på Københavns Universitet.

Da parret fik afslag, ringede Bo Dalsgaard straks til Udlændingestyrelsen for at spørge, om de på nogen måde kunne få lov til at få 14 dage til at finde en ny bolig.

»En navngiven medarbejder svarede, at styrelsen på ingen måde kunne se på sagen igen, da den var afgjort, og at den eneste mulighed for os var at klage til Justitsministeriet. Jeg fandt selv frem til på nettet, at den oplysning var forkert«, siger Bo Dalsgaard.

Han ringede til styrelsen igen og fik nu en ny vejledning:

»En anden medarbejder verificerede, at man kan anmode Udlændingestyrelsen om at åbne sagen igen, hvis man har ny information«.

Har hyret en advokat og klaget til styrelsen
Parret har klaget til Udlændingenævnet, anmodet styrelsen om at genåbne sagen og har hyret en advokat til at hjælpe dem.

»Vi indså, at vi har brug for professionel hjælp. Vi synes, at vi har fået forskellig vejledning alt efter, hvem der har taget telefonen på Udlændingestyrelsen«, siger Bo Dalgaard.

LÆS OGSÅHans kone bliver smidt ud af Danmark: »Man bestemmer jo ikke selv, hvem man bliver forelsket i«

Han vil i sidste ende se sig nødsaget til at forlade Danmark, hvis ikke nævnet griber ind, eller styrelsen genoptager sagen.

Dog tænker parret mest på deres datter, som løbende skal til ambulante undersøgelser på Rigshospitalet. Usikker.  Marie Sorivelle og hendes datter står foran vinduet i deres nye stue i deres nye lejlighed i Nordvest. FOTO: SIMON FALS

»Det vil være helt uoverskueligt, hvis vi skal til at rejse ud af Danmark nu. Jeg har også min familie her og mit job. Og jeg troede også, at Danmark gerne ville tiltrække og fastholde højtuddannede udlændinge, siger Bo Dalsgaard.

Marie Sorivelle har, hvad der svarer til en kandidatgrad i jura, og Bo Dalgaard har selv en ph.d.-grad fra Aarhus Universitet.

Efter at de er flyttet til den nye lejlighed, mener deres advokat, at de opfylder betingelserne for familiesammenføring.

Parret kan nu søge igen
Udlændingestyrelsen skriver i en mail til politiken.dk, at parret ikke opfylder boligkravet, som det står i loven, på grund af fremlejeboligen.

»I det konkrete tilfælde har ansøger ikke indgivet sin ansøgning i tæt tilknytning til sin indrejse, og det er derfor ikke muligt at bruge de særlige regler om udskudt dokumentation for opfyldelse af boligkravet«, skriver kontorchef Bente Herbst Bendiksen fra Udlændingestyrelsen.

Styrelsen forholder sig ikke til et spørgsmål fra politiken.dk, om det er muligt, at styrelsen har givet parret forkert information. Styrelsen påpeger dog, at parret efter al sandsynlighed vil kunne søge igen.

»Udlændingenævnet vil træffe den endelige afgørelse i sagen. Parret kan, så snart de råder over egen bolig, søge om ægtefællesammenføring på ny«, skriver Bente Herbst Bendiksen.

Loven siger, man ikke kan søge igen fra Danmark
Peter Starup, som er lektor i jura ved Syddansk Universitet peger på, at Udlændingestyrelsen må mene, at hun må søge fra udlandet.

»Loven siger tydeligt, at man ikke kan indgive en ny ansøgning, når man har fået fastlagt en udrejsedato. Det kan dog ikke udelukkes, at hun alligevel får lov til at indgive ansøgning og opholde sig i Danmark«, siger han.

»Det er før set, at reglerne bøjes i forbindelse med sager, der har mediernes interesse. Det ville dog være mere konstruktivt, hvis styrelsen kunne henvise til et konkret retsgrundlag«.