Det svækker hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokraternes støtte til den seneste stramning af terrorlovgivningen, at en tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) advarer om, at kampen mod terror kan koste for dyrt.

Begge partier har sikret det politiske flertal for de stramninger af terrorlovene, som VK-regeringen har gennemført i de senere år, men som den nyligt pensionerede operative chef for PET, Hans Bonnichsen, mener nu er ved at gå for vidt.

Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Morten Bødskov, siger, at der er fundet »den rette balance« mellem hensynet til sikkerheden og retssikkerheden.

»Selvfølgelig gør det indtryk. Men det har været vigtigt at sikre, at PET kan reagere hurtigt i forholdt til en radikalisering. Og i forhold til regeringens oprindelig forslag har vi fået styrket domstolenes kontrol med PET’s aflytninger og den parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne. Så vi føler os overbeviste om, at vi har fundet den rette balance«, siger Morten Bødskov.

DF: Lovgivningen burde strammes endnu mere
Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skaarup, mener endda, at Folketinget burde stramme terrorlovgivningen endnu mere.

»Det er ikke noget, som anfægter os i vores holdning. Tværtimod. Dansk Folkeparti mener, at vi burde gå længere i videoovervågningen. Det er et godt værktøj i kampen mod terroristerne, hvis vi kan overvåge offentlige pladser og den kollektive trafik. Men jeg er overrasket over, at der nu kommer en sådan kritik fra den side, når PET selv har siddet med i det embedsmandsudvalg, som tidligere i år kom med forslagene til de seneste skærpelser af terrorlovene«, siger Peter Skaarup.

De radikale: Ingen ved om stramningerne virker
Til gengæld advarer de radikales retspolitiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, om, at ingen reelt ved, om stramningerne virker – ud over at vi alle bliver mere overvågede. De radikale valgte da også at stå udenfor, da Folketinget i foråret vedtog den seneste stramning.

»Det er jo ikke hvem som helst, som kommer med kritikken, men en som ved, hvad han taler om. Vi var netop imod den seneste stramning, fordi der mangler snor i PET. Vi strammer i blinde bare for at vise handlekraft, og på den måde risikerer vi at give terroristerne en delsejr, hvis vi blot svækker retssikkerheden«, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Tidligere PET-chef: Fortæl hvor mange PET overvåger
Hans Bonnichsens advarsel mod for intens overvågning af borgerne kommer i en ny bog.

»Ville det for eksempel ikke være rimeligt, at danskerne fik at vide, hvilke grupper og hvor mange personer PET overvåger«, spørger Hans Bonnichsen i sin erindringsbog 'Hånden', der udkommer på torsdag,

»Det er blot et enkelt område, som jeg mener, at lovgiverne og borgere burde have indblik i. For eksempel oplyser den tyske efterretningstjeneste, Bundesverfassungsschutz, at den overvåger 28 udenlandske islamiske grupper, der udgør et samlet antal på 32.1000 personer«, siger Hans Bonnichsen til Politiken.

Også kritik af sammenlægning
Den tidligere PET-chef advarer også mod forsøgene på at lovgive sig ud af terrorfrygten og tilslutter sig koret af nuværende og tidligere politifolk, som kritiserer regeringens idé om at lægge Det Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) ind under PET. Han peger på, at PET i sit efterretningsarbejde har lov til at bruge agenter – uden at bede en dommer om lov - og frygter, at de metoder vil blive anvendt mod den mere almindelige kriminalitet.

»Begrundelsen for at sammenlægge PET og NEC er, at terrorisme og organiseret kriminalitet bliver mere og mere sammenfiltret. Det har jeg svært ved at se«, skriver Hans Bonnichsen i sin erindringsbog.