Annonce
Annonce
Danmark

Øget ligestilling skaber mere ulighed

Flere højtlønnede kvinder danner i stignede grad par med mænd, der får en høj løn. Det har øget uligheden i Danmark de seneste 30 år, viser internationalt studie.

Den øgede ligestilling mellem mænd og kvinder har haft en utilsigtet konsekvens: Uligheden i danskernes indkomster er øget de seneste 30 år.

Det viser er nyt internationalt studie, og det kommer bag på forskerne:

»Ligestillingen har haft den højst uventede virkning, at den har fået uligheden til at stige. Det er første gang, vi er blevet opmærksomme på dette«, siger professor Niels Westergård-Nielsen fra Copenhagen Business School, som står bag den danske del af undersøgelsen.

Det er et decideret paradoks

Niels Westergård-Nielsen, professor, CBS

Forklaringen skal i første omgang findes i, at kvindernes længere uddannelser betyder, at flere kvinder er begyndt at få højtlønnede job. Før i tiden var kvinders løn mere ens.

»Ligestillingen betyder, at kvinderne begynder at ligne mændene mere, når det kommer til indkomster. Når nogle af dem tjener mere, skaber det større ulighed«, siger Niels Westergård-Nielsen.

Højere uddannelsesniveau skaber også en anden indvirkning på uligheden: nye familiemønstre.

LÆS OGSÅMinister: Øremærket mandebarsel går ikke for langsomt

Før i tiden fandt højtlønnede mænd oftest sammen med kvinder med lav indkomst.

»Dengang blev mænd, der tjente meget, gift med kvinder, som var deltidsbeskæftigede, så de kunne passe børnene«, siger Niels Westergård-Nielsen.

Men siden begyndelsen af 1990’erne er højtlønnede mænd oftere og oftere begyndt at danne par med højtlønnede kvinder, viser det nye studie. En af årsagerne er ifølge professoren, at mange formentlig finder deres partner på studiet:

»Dermed ender folk, som uddanner sig til job med høje indkomster, sammen«.

LÆS DEBATDet akademiske snobberi er gået amok

Folk klumper sig sammen
Det betyder, at uligheden stiger husstandene imellem.

Højtlønnede bor i højere grad sammen med andre højtlønnede, og lavtlønnede bor med lavtlønnede.

»Det er et decideret paradoks. Vi troede, at lige adgang til job og uddannelser ville give fuld lighed, men når kvinderne finder sammen med mænd, der tjener det samme som dem selv og omvendt, sker det stik modsatte«, siger Niels Westergård-Nielsen.

Professoren peger på, at andre lande i de kommende år vil se en udvikling, som ligner den danske. Danmark har nemlig været et af de lande, hvor kvinderne først begyndte at søge ind på lange uddannelser.

LÆS DEBATRødstrømpe: Det blev endnu værre, da kvinderne fik magten

Ligestilling er ikke alene årsag til den øgede ulighed i Danmark de seneste 30 år, pointeres det i undersøgelsen, som har opgjort uligheden ved hjælp af den såkaldte Ginikoefficient, der er et matematisk mål for indkomstforskelle.

Når den højestlønnede del af befolkningen har haft langt større stigninger i deres indkomst end den lavestlønnede del, skyldes det også faktorer som skattereformer og flere studerende med lavtlønnede studiejob.

LÆS OGSÅMænd savner andre mænd på socialrådgiver-uddannelsen

Et demokratisk problem
Den øgede ulighed betyder, at de rigeste danskere i højere grad klumper sig sammen, ikke bare i bestemte boligområder, men også i forhold til, hvem de omgås i deres dagligdag.

Det påpeger Lars Olsen, som er forfatter til flere bøger om ulighed i Danmark:

»Det højtlønnede lag af meningsdannende og beslutningstagende mennesker kommer i større grad til ikke at kende andre end folk, som ligner dem selv. Det giver et demokratisk problem, fordi de ofte træffer beslutninger om andre«, siger han.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce