Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 4. dec. 2006 KL. 17.43

Forsvarer: Terrorsigtet dansker løslades i Yemen

Sagen mod den danske statsborger, der er sigtet for terror i Yemen, opgives.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den danske statsborger, der har været fængslet i Yemen på en mistanke om våbensmugling, vil blive løsladt.

Ifølge danskerens advokat, Mohammed Allow, som TV2/Nyhederne har talt med, vil danskeren blive løsladt inden for tre dage.

»Anklagemyndigheden har i dag valgt at opgive sagen og løslade alle de tiltalte«, siger advokaten, der oplyser, at det er mangel på beviser, der fører til løsladelsen.

Sigtet for våbensmugling
Sagen begyndte allerede at smuldre i går, da to australske brødre, der sad fængslet i samme sag, blev løsladt.

Sagen begyndte 16. oktober, da den tiltalte danske statsborger og syv andre mænd blev arresteret i Yemens hovedstad, Sanáa. Mændene blev sigtet for at ville smugle våben i Somalia. En blev hurtigt løsladt, men ind til i går har de syv andre siddet fængslet i sagen. Blandt de anholdte er en brite, to mænd med tilknytning til Danmark, og de tre australiere.

Den danske statsborger, KS, konverterede for få år siden til islam. Han kender alle de tiltalte i terrorsagen fra Glostrup, men er dog ifølge dansk politi ikke indblandet i den sag.