16.500 geder, 14.090 hønseflokke, 2.827 køkkenhaver og 2.608 bisværme.

Det er bare nogle af de julegaver, danskerne har sendt til Afrika, Indien og Sri Lanka via Folkekirkens Nødhjælp.

I alt blev der købt gaver for 9,5 millioner kroner i Giv en ged-kampagnen - gaver som organisationen den næste tid får travlt med at købe og fordele.

»Det er en succes, der kommer til at sætte helt nye standarder. Vi har ikke set lignende blandt de danske nødhjælpsorganisationer i årtier. Det er fantastisk«, siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, til Politiken.dk.

Ged i forsvarlig indpakning
Folkekirkens Nødhjælp havde regnet med at indsamle to millioner kroner med kampagnen, og derfor fik de travlt, da det blev klart, i hvor høj grad danskerne var med på ideen. Især gederne var populære gaver.

»Vi havde i forvejen fundet familier til 2.000 geder, så da det blev klart hvor stor en succes kampagnen var, fik vi travlt med at ringe rundt«, siger generalsekretæren.

Men nu skulle der være fundet forsvarlige hjem til alle 16.500 geder, som bliver købt lokalt i Malawi, Etiopien, Zambia, Uganda, Sudan, Sri Lanka og Indien.

Med i prisen på 250 kroner per ged, får de glade givere blandt andet vaccination og et kursus til modtagerfamilien i korrekt gedehåndtering. Samtidig lover organisationen, at der bliver taget hensyn til miljøet, der kan tage slemt skade af de altædende dyr.

Danskerne vil have synlighed og ejerskab
Henrik Stubkjær er helt overbevist om, at denne type kampagner vil blive mere og mere almindelige i fremtiden, sammenlignet med de gammeldags indsamlinger, hvor det er væsentligt sværere at gøre giveren begribeligt, hvad de giver.

»Det er et signal om, at folk vil have synlighed, og de vil vide, hvad de giver«, siger generalsekretæren, og lover, at Folkekirkens Nødhjælp nu vil følge gaverne ud til modtagerne, så danskerne kan få syn for, om de gør gavn.

Henrik Stubkjær er ikke nervøs for, at den type hjælp, som Giv en ged-kampagnen repræsenterer, vil gå ud over indsamlingen af alle de penge, der skal bruges på opgaver, der ikke er nær så nemme at gøre konkrete for giveren - for eksempel de langsigtede demokratiopbyggende projekter.

»Fordelen ved den her type kampagner er, at giveren føler et ejerskab til indsatsen. Men vi skal være gode til at formidle konteksten, så det bliver klart, at geden skal forstås i en sammenhæng«, siger Henrik Stubkjær.