De kinesiske myndigheder strammer kravene til adoptivforældre 1. maj 2007.

For de danske adoptanter får de nye regler stor betydning. Børn fra Kina udgjorde nemlig hvert tredje af de adoptivbørn, der ankom til Danmark i 2005.

»Det er meget ulykkeligt set med danske øjne,« siger Paul K. Jeppesen, næstformand i interesseorganisationen Adoption og Samfund.

Få lande vil levere til enlige
Særligt rammer de nye krav eneadoptanter. Kina har været storleverandør af børn til enlige, men fra 1. maj er det slut.

»I praksis bliver det fremover meget, meget vanskeligt at adoptere alene«, siger Paul K. Jeppesen.

Hos formidlingsbureauet AC Børnehjælp er man enig i den vurdering. Bureauet formidlede i 2005 33 børn til eneadoptanter, i 2006 var tallet 17, heraf kom de otte fra Kina.

»Det bliver betydeligt sværere for enlige, for der er meget få lande tilbage, der vil adoptere til enlige«, siger souschef Tove Vase.

I dag venter eneadoptanter typisk tre år, svarende til et år mere end par, på at få et adoptivbarn, og AC Børnehjælp tør ikke gisne om, hvor lang den ventetid bliver i fremtiden.

»Det afhænger helt af, hvor mange enlige, der bliver i systemet. Nu hvor de har udsigt til endnu længere ventetider, er der nok mange, der søger alternative muligheder«, siger Tove Vase.

Regler møntet på USA
Udover at blackliste eneadoptanter, udelukker de nye kinesiske regler også adoptivforældre, der lider af en alvorlig fysisk og psykisk sygdom, har en ringe indkomst eller har være gift mere end to gange tidligere.

»Det er tydeligt, at de kinesiske stramninger er møntet på USA, som aftager 30 gange så mange børn som Danmark. Reglerne tager ikke højde for det gode social- og sundhedssystem i Danmark«, siger Paul K. Jeppesen fra Adoption og Samfund.

Tove Vase fra AC Børnehjælp vurderer dog, at langt de fleste danske adoptivforældre vil kunne opfylde de skærpede kinesiske regler.