Kløften mellem befolkning og politikere er usædvanlig stor, når det gælder spørgsmålet om spredning af tosprogede børn i folkeskolen.

For at »sikre den kulturelle integration« skal tosprogede elever nemlig – også selv om det måtte ske med tvang – spredes mellem skoler.

Det mener to tredjedele af de adspurgte i en undersøgelse foretaget af A&B for netavisen Altinget.

Ideen er at undgå de høje koncentrationer af tosprogede i de enkelte klasser, hvilket flere kommuner ser problemer i.

Undersøgelsen fra A&B viser også, at vælgere fra alle partier deler opfattelsen af, at tvang er måden at løse problemet på.

Racistisk og fordækt
På Christiansborg er holdningen imidlertid en helt anden. Et bredt udsnit af partierne afviser blankt ideen om tvangsspredning.

Således også den konservative uddannelsesordfører, Charlotte Dyremose, der dog anerkender, at integrationen kan have svære kår i klasser med f.eks. 90 procent tosprogede børn.

»Men du kan ikke sige til et barn, at han ikke må gå på den skole, han altid har drømt om, fordi hans mor har tyrkisk eller pakistansk baggrund. Det er direkte racistisk«, siger Charlotte Dyremose.

Hun mener, at skolerne i stedet skal lave specielle tiltag, der kan lokke børn til på baggrund af interesse. F.eks. i form af fokus på musik

»Men så sker det også ad frivillighedens vej. Det andet er jo fordækt«, siger Charlotte Dyremose.

Samme holdning lyder fra Venstres Tina Nedergaard.

Bustur ændrer ingenting
Ifølge loven skal elever gå i skole i samme distrikt, som de bor.

Men i Århus viste en undersøgelse i november, at næsten alle blandt 54 tosprogede børn havde opnået gode resultater ved at blive spredt til andre distrikter. Det skete imidlertid på baggrund af en sprogscreening og ikke etnisk oprindelse.

Uanset hvad, er tankesættet dog forkert, mener den radikale næstformand og uddannelsesordfører, Margrethe Vestager. Hun er ikke duperet over, at 66 procent af danskerne støtter etnisk spredning.

»Det bliver jo altid præsenteret som løsningen på alting. Men faktum er, at det ikke virker. At køre børn rundt i bus er ikke nogen genvej til bedre integration«, siger Margrethe Vestager.

Hun efterlyser, at skolerne i højere grad tager forældre med på råd tidligt i skoleforløbet.

»Muslimer må ikke få særstatus«
Eneste uddannelsesordfører, Politiken.dk har talt med, der ikke skyder forslaget ned, er Dansk Folkepartis Martin Henriksen.

Han er positiv overfor tanken og kan ikke se noget element af diskrimination i at sprede på baggrund af etnicitet. Men han er dog skeptisk overfor, om alle skoler er klar til at modtage grupper af især muslimske børn.

»Jeg kan se fornuften i det, men man skal også passe på ikke at sprede problemerne«, siger Martin Henriksen. Han tilføjer:

»De skoler, børnene kommer hen på, skal have en fuldstændig klar politik på, at man står fast på et værdigrundlag. Ellers får de muslimske børn en særstatus til at få indført religiøse dogmer, som man f.eks. har set visse steder i København«.

Mindre berøringsangst i Danmark
Netop i København bliver der nu - indenfor lovens rammer - indført spredning på baggrund af resultaterne i sprogtest.

Netop det er ifølge den socialdemokratiske uddannelsesordfører, Christine Antorini, vejen frem.

»Vi har hele tiden fastholdt, at det er en fin ide at sprede de tosprogede. Så længe det sker på baggrund af sprogkundskaber og ikke hudfarve«, siger Christine Antorini.

Hendes partikollega i København, integrationsminister Jakob Hougaard, udtrykker overfor Altinget glæde over meningsmålingen.

Han ser den som et udtryk for, at danskerne er blevet »langt mindre berøringsangst« overfor at tale om kulturforskelle.