Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 9. feb. 2007 KL. 07.39

Østrigs politi kritiseres i sag om børneporno

Dansk politi frygter, at pædofile kunne nå at slette filer, fordi østrigerne var for hurtigt ude med nyheden om, at det havde knækket en børneporno-ring.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Østrigs indenrigsminister, Günther Platter, var stolt, da han onsdag kunne fortælle, at politiet havde afsløret et børneporno-netværk på over 2.360 mistænkte i over 77 lande. Heriblandt Danmark.

Men han og det østrigske politi burde have gået mere stille med dørene, mener kriminalinspektør Herman Overgaard fra Fyns Politi. Han sidder på to af de 18 danske sager.

»Dem, der har gjort noget, kan jo forsøge at skjule nogle ting, så det, synes jeg bestemt ikke, er særligt smart«, siger han til Urban.

Forstår fremgangsmåden
Hos Rigspolitiets it-efterforskningssektion forstår vicepolitiinspektør Hans Henrik Jensen, at østrigerne følte trang til at gå i pressen med historien på grund af dens store omfang.

Han forklarer, at sagen formentlig har været så stor, at det ikke har været muligt at slå til samtidig overalt, og dermed undgå at børneporno-brugerne nåede at advare hinanden.

Men han erkender, at østrigerne skulle have holdt lidt lavere profil.

»Det taler vi med dem om, næste gang vi ser hinanden i øjnene. Men jeg vil ikke lave en decideret klage over det«, siger han til Urban.