Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 13. apr. 2007 KL. 18.01

Ekspert: Send Krarup til køreprøve

Rådet for Større Færdselssikkerhed opfordrer Rigspolitiet til at kalde DF's Søren Krarup til kontrol efter udtalelser om, at han ville dumpe til køreprøve med et brag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Søren Krarup, har indrømmet, at han ville dumpe, hvis han gik op til køreprøve i dag.

Udtalelsen faldt i forbindelse med en undersøgelse af, hvordan de forskellige partiers vælgere klarede den nye prøve, som udlændinge skal bestå for at blive danske statsborgere.

Politi på banen
»Når man går til eksamen uden forberedelse, kan man ikke altid svare på stående fod. Det er 40 år siden, jeg var til køreprøve, og jeg vil nødig til køreprøve i dag. Jeg ville dumpe med et brag. Men derfor har jeg jo alligevel den viden, jeg har fået en gang, og som jeg kan læse op på ny«, sagde Krarup.

Udtalelsen bør få Rigspolitiets færdselsafdeling på banen, mener direktøren for Rådet for Større Færdselssikkerhed, René la Cour Sell.

»Jeg kan forestille mig, at politiet netop nu overvejer, om man skal kalde ham til kontrollerende køreprøve. For hvis man bliver stoppet i trafikken og siger, at man ikke kender reglerne, så ryger man til kontrollerende køreprøve. Det er det dummeste, man kan sige«, mener Rene la Cour Sell.

Hos Rigspolitiets færdselsafdeling har man dog ingen kommentarer til, om der er overvejelser om at kalde DF-poltikeren til køreprøvekontrol.

Fokus på et problem
René la Cour Sell er glad for Søren Krarups udtalelse, fordi den sætter fokus på et trafikalt problem:

»Nemlig at folk, der har taget kørekort for lang tid siden, har en masse sorte pletter i deres vidensniveau om moderne trafik. Ja, de har al mulig rutine, men de har også alle mulige dårlige vaner. Tog man kørekort for 40 år siden, lærte man, at man endelig ikke måtte bremse og dreje på samme tid. Men i nye biler med ABS og EPS skal man endelig dreje og bremse alt det man kan, så skal bilen nok klare resten«, siger direktøren.

»Og det er bare det rent tekniske. På lovgivningssiden er der også sket en masse på 40 år. Har man haft kørekort længe, har man utvivlsomt fået nogle dårlige vaner, der er decideret ulovlige og klippekortværdige«, fortsætter han.

Prøve hvert 10. år
René la Cour Sell peger på, at Færdselskommissionens nye handlingsplan, der vedtages 9. maj, netop indeholder et forslag om at forbedre kørelærer- og køreuddannelsen.

»Måske var det en idé at have en prøve hvert 10. år for at sikre, at folk holder deres faglige viden opdateret. Eller måske et obligatorisk kursus for at lære den nugældende færdselslov at kende«, siger han.

Han understreger dog, at folk, der har haft kørekort længe, ikke er de store trafiksyndere. Det er stadig de unge mænd, der er farligst i trafikken.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Krarup.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 11.52

Hans Engell var chef for spionmistænkt: »Jeg er meget, meget forundret«

Tidligere forsvarsminister vurderer, at mistænkt journalist ikke er typen på at være agent.

Vinterberg. Den 43-årige instruktør er vendt tilbage til Cannes i fin fom, 14 år efter succes med 'Festen'. - Foto: LARS JUST

Bookmakerne tror på Vinterberg

'Jagten' er med helt fremme i opløbet om Guldpalmen, mener spileksperterne.

Politik
26. maj. KL. 09.28
Fordelingspolitiker? Skatteminister Thor Möger Pedersen er i gang med at fordele tabere og vindere i skattespillet. - Foto: Jacob Ehrbahn

Möger: Guleroden ved at arbejde er for lille

Regeringens skattereform gavner lavindkomsterne mest. Folk uden job må til gengæld stå over.

Annoncer
Annoncer

Det sker
festival. Öresundsfestival har klart det bedste program af de to festivaler - med blandt andre den danske gadedreng Lukas Graham i line-uppet. - Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)
25. maj. KL. 12.01

Guide: Øresundsfestivalen vs. Vesterbro Festival

ibyen anbefaler

restaurant & cafe