Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 13. jun. 2007 KL. 18.28

Ny operabro i karambolage med virksomheder

Operagæster kan komme til at springe for livet på vej til aftenens forestilling: A. P. Møller Fondens forslag til en bro fra Nyhavn vil bringe fodgængerne i karambolage med trucks ved en lagerbygning på Christiansholm.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Arbejdstrucks, der drøner frem og tilbage mellem operagæsterne.

Det kan blive resultatet af den bro til Operaen, som A. P. Møller Fonden vil bygge mellem Nyhavn og Christiansholm. Fra Christiansholm vil fonden bygge en lille bro over til Dokøen, hvor operaen ligger.

Virksomheder i klemme
Imidlertid kolliderer planerne med de virksomheder, der i dag ligger på Christiansholm. I dag har de danske avisers fællesindkøbsforening til huse på stedet, der huser et enormt papirlager.

Også havnerundfartsfirmaerne Nettobådene og Canal Tours holder til på øen med deres værksteder.

Virksomhederne har lejet sig ind på området med kontrakter, der først udløber om otte-ti års tid.

Kaj 642 med livlig trafik
Papirlageret bruger arealet ved kaj 642 til at losse det skib, 'MS Trans Dania', der regelmæssigt lægger til for at aflevere avispapir til de danske trykpresser. Og det arbejde foregår ikke udelukkende inden for normal åbningstid.

Dermed kan lagerets klemtrucks komme til at skulle zig-zagge sig frem mellem spadserende operagæster, hvis fondens forslag bliver indført i løbet af et par år.

Også Canal Tours risikerer at få problemer, hvis forslaget gennemføres.

Virksomheder følger forslagets modtagelse
Direktør Jens Lyngbo fra Pressens Fællesindkøb har ikke lyst til at diskutere de problemer, A.P. Møller-fondens tilbud rejser.

»Vi venter og ser, hvad der sker«, siger han og tilføjer, at foreningen ikke har fået tilbud om andre grunde, virksomheden i givet fald kunne flyttes til.

Hos Canal Tours advarer direktør Mogens Krug om, at fondens forslag vil komme til at ramme hans firma. En klapbro fra Christiansholm til Dokøen vil ifølge forslaget gå over det område, rederiet i dag benytter.

»Det vil berøre os en hel del. Hvis de skal lave den bro, så indskrænker det vores areal«, forklarer han. Heller ikke Mogens Krug er blevet hørt om forslaget, inden det blev lanceret.

I forvejen har Realdania tilbudt Københavns Kommune en gangbro direkte fra det nye skuespilhus ved Kvæsthusbroen til Operaen. Den bliver knyttet sammen med et underjordisk parkeringsanlæg og et aktivitetsanlæg, der for eksempel vil kunne rumme anlæg til skatebaner.

Kommunen har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt der skal bygges en bro over havneindløbet, og hvordan den i givet fald skal udformes.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 11.52

Hans Engell var chef for spionmistænkt: »Jeg er meget, meget forundret«

Tidligere forsvarsminister vurderer, at mistænkt journalist ikke er typen på at være agent.

Biografen
26. maj. KL. 12.51
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

'Du kan vente dig' er feel good-opmuntring til alle, der overvejer at få børn.

Internationalt
26. maj. KL. 10.21 opdateret KL. 10.39
mordvåben. En finsk politibetjent finder det våben, som der er blevet skudt med fra taget. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

»Normal ung finsk mand« anholdt for at dræbe to og såre syv

Dødstallet efter nattens skuddrama er nu vokset til to. En såret er i livsfare.

Annoncer
Annoncer

Det sker
festival. Öresundsfestival har klart det bedste program af de to festivaler - med blandt andre den danske gadedreng Lukas Graham i line-uppet. - Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)
25. maj. KL. 12.01

Guide: Øresundsfestivalen vs. Vesterbro Festival

ibyen anbefaler

restaurant & cafe