Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 2. aug. 2007 KL. 11.24

Jurister klør sig i nakken over tolk med to hustruer

Selv om bigami ikke er lovligt, kan irakisk tolks andet ægteskab næppe omstødes, siger juraekspert.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det er ikke bare politikerne, der får grå hår i hovedet af en irakisk tolk, der søger asyl sammen med sine to koner.

Også jurister klør sig i nakken, når de skal besvare spørgsmålet: Er det overhovedet ulovligt for denne tolk at leve med sine to koner i Danmark?

»Det er et pokkers godt spørgsmål. Vi kan simpelthen ikke bare slå op i loven og afgøre det, og vi kender heller ingen sager om det«, siger familieretseksperten Rasmus Feldthusen, Københavns Universitet.

Kan DF kræve skilsmisse?
Den irakiske tolk var en del af den gruppe, som for nylig kom til Danmark efter at have hjulpet de danske soldater i Irak. Med sig havde han to koner og tre børn, og det finder især Dansk Folkeparti helt uacceptabelt. Partiet mener, at tolken enten må forlade landet eller lade sig skille fra den ene kone. Men kan partiet kræve det?

Tolken kan i hvert fald ikke straffes. Strafferetseksperter kan ganske vist hurtigt slå fast, at bigami er strafbart i Danmark, men i denne sag vil det gælde, at han giftede sig i Irak, hvor flerkoneri er tilladt. Derfor kan han ikke straffes for det her i landet.

Speciel situation
Næste spørgsmål er så, om myndighederne kan og skal forsøge at omstøde det andet ægteskab, såfremt alle tre familiemedlemmer får asyl i Danmark?

»Det skal de nok. Men fordi det hele er foregået i udlandet, er situationen ret speciel«, siger Feldthusen.

Han mener sagtens, at den danske ægteskabslovgivning kan anvendes, men kun hvis man finder et meget sjældent anvendt begreb frem og støver det af. Begrebet hedder ’ordre public’ og er en slags nødbremse, der skal forhindre, at fremmed lovgivning vinder indpas, hvis den er stridende mod danske fundamentale retsprincipper.

Altså hvis en udenlandsk praksis opfattes som diskriminerende, racistisk eller stødende efter dansk retsopfattelse. Der findes dog uhyre få retsafgørelser, der har lagt ordre public til grund for resultatet.

Ingen retspraksis på området
En af de få gange var helt tilbage i 1956, da en dansk kvinde giftede sig med en pakistansk mand i USA. Han ville senere skilles og mente, at den sag kunne ordnes på sunnimuslimsk manér ved at sige »Jeg vil skilles« højt tre gange. Det mente det danske retssystem dog ikke holdt, og man gav kvinden ret i, at hun ikke var skilt, netop ved at anvende ordre public-begrebet.

Men selv hvis man også i denne sag vil benytte ordre public, er det alligevel ikke sikkert, at tolkens ægteskab uden videre kan omstødes. Der findes ingen retspraksis på området, siger Feldthusen, men den sparsomme nyere juridiske litteratur om temaet hælder til, at det bør tillægges betydning, at begge ægteskaber er indgået i et land, hvor flerkoneri er lovligt, og at ingen af parterne havde den fjerneste tilknytning til Danmark, da de blev gift.

»Derfor er udfaldet langtfra givet, selv om bigami er ulovligt i Danmark«, vurderer han.

Hvis tolkens seneste ægteskab ikke kan omstødes, og han nægter at lade sig skille, har vi så åbnet Pandoras æske og er på vej mod en legalisering af bigami?

»Overhovedet ikke«, siger Feldthusen, der understreger, at denne tolk jo ikke har spekuleret i de danske regler for ægteskab, og at alle tre ægtefæller er kommet til Danmark tvunget af omstændighederne. Meget få vil være i samme situation.

Danmark bagud
For familiesammenføring gælder det, at man kun kan få én ægtefælle med til Danmark, så ad den vej vil flerkoneri ikke kunne udbredes, ifølge Udlændingeservice.

I andre lande, blandt andet England, er der allerede lavet love om polygame ægteskaber, der formodentlig ville tage højde for en situation som denne, men på mange måder er Danmark ikke særlig langt med hensyn til at lovgive om internationale aspekter.

»Problemstillinger som disse er en følge af globaliseringen, og det er nok på tide, at lovgivere i Danmark begynder at forholde sig mere indgående til dem«, siger Feldthusen.

Annonce
Annonce
Annoncer

'Jagten' henter første pris i Cannes

Vinterbergs film 'Jagten' har modtaget den økumeniske pris i Cannes.

Fotografier
26. maj. KL. 17.56
For 30. gang inviterede Copenhagen Carnival til festligheder i hovedstaden. Den store parade gennem byen startede i formiddags klokken 10 fra Højbro Plads og sluttede ved 15-tiden på Rådhuspladsen. - Foto: Miriam Dalsgaard

FOTO: Pinsekarneval i København

Optoget startede på Højbro Plads og bevægede sig mod rådhuspladsen.

Flash. Downtown Cannes er i ti dage i maj omdannet til et perfekt udstillingsvindue for blandt andet sportsvogne, rigdomme og lange ben. Men man skal ikke langt ned i sidegaderne for at se kontrasterne. - Foto: LARS JUST

Filmfest i kontrasternes by: »Cannes er en crazy tilstand«

Reportage. I verdens førende filmby færdes tiggerne og megastjernerne nærmest side om side.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe