»Da man tog beslutningen var der heller ikke nogen, som lige var berørt at det«.

Sådan beskriver de radikales sundhedsordfører Charlotte Fischer situationen i 2004, hvor politikerne blev enige om ikke at indføre den såkaldte NAT-test for at afsløre hiv-smitte langt tidligere end gennem de gammelkendte test kan klare.

Test var for dyr
Dengang afviste politikerne testen, fordi de ikke anså prisen for at stå mål med udbyttet.

»Det er en ægte politisk beslutning. Hvornår skal man bruge et ret stort millionbeløb på en meget lille risiko. Der har man dengang vurderet, at man hellere ville bruge pengene et andet sted. Det er sådan set en fair bedømmelse«, siger hun.

Siden er to mennesker blevet hiv-smittede gennem donorblod på Rigshospitalet.

»Nu står vi med to menneskeliv, som er berørt at det her«, siger Fischer.

Hun går i dag ind for, at testen indføres, så alt donorblod bliver undersøgt for hiv-smitte med den nye test, inden det bruges.

Sikkerhed for patienterne
»Det handler også om tryghed hos patienterne. Når man kommer ind og bliver opereret, skal man være sikre på, at sundhedsmyndighederne har gjort deres ypperste for at screene og teste blod. Jeg tror, at en historie som den her skaber stor utryghed hos mange, der har været på operationsbordet eller har haft pårørerende, der har været der«, mener hun.

»Det er umuligt at forsvare, at vi ikke indfører en screeningsmetode, som eksisterer, og som vi ved, kan minimere risikoen for HIV-smitte«, fastslår hun.

Venstre-ordfører kræver bedst mulig sikkerhed
Hun bakkes op af Venstres sundhedsordfører, Jørgen Winther, der selv er læge.

»Jeg synes også, at vi skal gøre det, fordi der er mange mennesker, som får blodtransfusioner. De skal have den maksimale sikkerhed«, fastslår han. Han forsvarer beslutningen om at undlade at indføre testen for tre år siden.

»Jeg føler mig personlig ansvarlig for den beslutning vi traf i 2004 hvor vi sagde, at vi ikke ville NAT-teste. Alle de politiske partier var enige om, at det ikke var nødvendigt, fordi de økonomiske beregninger viste, at det ville koste mange millioner at forebygge et enkelt smittetilfælde«, forklarer han.

»Med den standard, vi har i Danmark, vurderede vi, at det måske ikke var helt nødvendigt. Vi ville dog følge udviklingen, og hvis der var nogen, der faldt ind under den her rubrik, skulle vi udføre NAT-testen«, lyder hans beskrivelse af situationen dengang.

»Jeg har ændret holdning i forhold til dengang. Og Rigshospitalet anbefaler det«, tilføjer Venstres sundhedsordfører.