Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 19. aug. 2007 KL. 14.46

Sejlere vil hindre Operabro i København

Sejlere lægger sig på tværs af havnen, når de på lørdag protesterer mod planerne om en bro til Operaen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det er slut med sejlbåde og liv i havnen, hvis der kommer en bro til operaen. Det frygter sejlere.

Derfor vil de på lørdag sætte sejl mod havneløbet mellem Operahuset og Amalienborg og lægge sig på tværs af havnen for at spærre den af. Det gør de i et forsøg på at bremse planerne om en bro over til operaen.

»Vi vil lave en symbolsk bro ved at sejle ud i havnen og binde os sammen«, fortæller bådejer i Christianshavns havn Albert Grøndahl, der er en af initiativtagerne til den flydende demonstration.

Havnen dør
»Vi vil vise, at havnen lever, og at meget at det liv forsvinder, hvis der kommer en bro«.

Den flydende demonstration bakkes op af både Christianshavns Lokalråd og adskillige sejlklubber.

»Masterne og bådlivet vil helt forsvinde, hvis der kommer en bro«, siger formand for Christianshavns Bådelaug, Peter Møller, der opfordrer alle sine medlemmer til at løse fortøjningen og deltage i protesten mod en eventuel bro.

Det er dog endnu ikke besluttet, om der overhovedet kommer en bro. Men Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam sagde for få dage siden, at han er klar til en bro i 2009.

Masterne skaber liv
»Det er jo masterne, der får folk til at sætte sig langs bolværket en søndag, hvor solen skinner og bare kigge på alt det, der flyder forbi«, siger Peter Møller.

Og han frygter derfor, at havnen vil dø ud, hvis broen kommer.

»Der vil kun drøne motorbåde og småbåde rundt. Det vil blive lige så sterilt og kedeligt som ovre ved Diamanten bag Knippelsbro«, siger han.

Broer giver problemer
Selvom en eventuel bro vil kunne åbne, frygter Dansk Sejlunion alligevel, at den vil give problemer:

»Broer er dyre at betjene og vedligeholde. Og man kan jo se andre steder, at broerne holder op med at åbne, fordi det er for dyrt«, siger Peter Møller.

Og så er det forbi med sejlbåde i havnen, forudser han.

Slut med turister
Sejlerne frygter også, at en bro vil få turisterne til at styre deres både udenom København.

»Det er unikt, at turisterne kan lægge til med deres båd i hjertet af København. Hvis broen kommer skal de ligge til helt ude ved Langelinie eller Lynetten. I værste fald styrer de uden om København«, siger Peter Møller.

Og han bakkes op af initiativtageren til lørdagens demonstration:

»Der er ingen, der gider sejle ind i en havn, hvis man skal lukkes igennem fire broer«, konstaterer Albert Grøndahl.

Sejlerne håber derfor, at kommunen vil tage hensyn til havnemiljøet, som man har gjort i blandt andet Amsterdam og Stockholm.

»Hvorfor kan vi ikke finde ud af det i København?«, spørger Albert Grøndahl.

»København er bygget op omkring havnen. Det skal man ikke glemme«.

Den flydende demonstration finder sted på lørdag klokken 14.00

Annonce
Annonce
Annoncer

'Jagten' henter første pris i Cannes

Vinterbergs film 'Jagten' har modtaget den Økumeniske Pris i Cannes.

Fotografier
26. maj. KL. 17.56
For 30. gang inviterede Copenhagen Carnival til festligheder i hovedstaden. Den store parade gennem byen startede i formiddags klokken 10 fra Højbro Plads og sluttede ved 15-tiden på Rådhuspladsen. - Foto: Miriam Dalsgaard

FOTO: Pinsekarneval i København

Optoget startede på Højbro Plads og bevægede sig mod rådhuspladsen.

Flash. Downtown Cannes er i ti dage i maj omdannet til et perfekt udstillingsvindue for blandt andet sportsvogne, rigdomme og lange ben. Men man skal ikke langt ned i sidegaderne for at se kontrasterne. - Foto: LARS JUST

Filmfest i kontrasternes by: »Cannes er en crazy tilstand«

Reportage. I verdens førende filmby færdes tiggerne og megastjernerne nærmest side om side.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe