En lang række rapporter fra blandt andet det amerikanske udenrigsministerium har beskrevet, at stort set samtlige lande i Nordafrika og Mellemøsten ofte torturerer fanger under forhør.

Nogle af de mest anvendte metoder er at rive neglene af fangerne, slå dem med kæppe og ydmyge dem seksuelt.

Alligevel accepterer justitsminister Lene Espersen (K), at Politiets Efterretningstjeneste (PET) samarbejder med disse lande og bruger oplysninger i efterforskningen, som disse lande kan have skaffet ved at torturere fanger.

Vil ikke interviewes
Lene Espersen siger, at loven kun forbyder at bruge oplysninger fremkommet gennem tortur som bevis i en retssag.

»Derimod er der ikke regler i dansk ret, som hindrer politiet i at virke for at forebygge og opklare forbrydelser, selv om en oplysning, som politiet bliver bekendt med, eventuelt kan være fremkommet ved andres brug af tortur«, udtaler hun.

Lene Espersen har ikke ønsket at blive interviewet af Politiken og har derfor sendt sine kommentarer på mail.

PET-chef Jakob Scharf, sagde for nylig, at det er nødvendigt at samarbejde med lande i Nordafrika og Mellemøsten, fordi deres efterretningstjenester kan have oplysninger om terrorister, der planlægger angreb i Danmark.

Hvis bomben sprænger
Lene Espersen erklærer sig nu enig med PET i, at kampen mod terror begrunder et sådant samarbejde. I den sammenhæng er Lene Espersen også parat til at acceptere, at PET bruger oplysninger fremskaffet gennem andre landes brug af tortur, selv om hun principielt er imod enhver form for tortur.

Justitsministeren forestiller sig en situation, hvor politiet får et tip fra en udenlandsk kilde om, at der om 14 dage springer en bombe i en dansk storby.

»Selv om politiet har en mistanke om, at oplysningerne kan være fremkommet ved tortur, skal politiet i et sådant tilfælde ikke bare sidde med armene over kors«, siger Lene Espersen.

Det eksempel er fuldkommen malplaceret, mener Frank Aaen fra Enhedslisten.

»Selvfølgelig skal politiet reagere i en sådan situation, for det er almindelig nødværge. Men ministeren lovliggør på forhånd, at man godt må bruge oplysninger fremskaffet gennem tortur«, siger han og vil kalde Lene Espersen i samråd.

PET skal reagere
Også flere menneskerettighedseksperter er uenige i Lene Espersens og Justitsministeriets fortolkning af reglerne.

»Det er klart, at dumper der oplysninger ind ad døren, som vurderes at kunne redde menneskeliv, bliver PET nødt til at reagere«, siger afdelingschef Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder.

»Men grænsen går der, hvor torturinformationer bliver en normal del af PET’s arbejde. PET må ikke blive indirekte involveret i aktiviteter, der strider imod forbuddet mod tortur. PET må heller ikke anmode om yderligere information, som man må forvente vil fremprovokere yderligere tortur af en eller flere personer«.

Også professor i folkeret på Københavns Universitet Ole Espersen mener, at PET »naturligvis« skal handle, hvis der kommer informationer om en bombe.

»Jeg tror dog, det er meget sjældent, at en efterretningstjeneste får den slags opkald. Så det handler mere om, at PET generelt vil samarbejde med lande, der bruger tortur. Heri ligger en stiltiende tilgivelse af tortur, og det mener jeg er uforeneligt med FN’s forbud mod tortur«, siger han.