Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 6. okt. 2002 KL. 22.30

Forslag om center for bivirkning

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

12 år med Letigen

De amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, advarer gentagne gange i 1990'erne mod slankemidler med efedrin og koffein på grund af alvorlige bivirkninger som hjerneblødninger, blodpropper i hjernen eller hjertet og flere dødsfald.

1996: EU's Lægemiddelagentur, EMEA, skærper reglerne for, hvem der må få slankemidler, der indeholder kemiske og farmakologiske stoffer, der er identiske med efedrin.

1997: Den britiske lægemiddelstyrelse Rapid Alert slår alarm efter nye forekomster af bivirkninger med slankeprodukter med efedrin og koffein.

1999: EMEA opfordrer til et forbud mod slankemidler med amfetaminlignende stoffer som efedrin.

2000: Lægemiddelstyrelsen siger: »Slankemidlerne er ikke tilstrækkeligt sikre at anvende, og fortsat anvendelse kan udgøre en risiko for folkesundheden«. Alligevel forklarer Lægemiddelstyrelsen, at Letigen ikke kan omfattes af EU's forbud. Alle centralstimulerende slankemidler fjernes fra apotekernes hylder undtagen Letigen.

2002: Lægemiddelstyrelsen revurderer Letigen. Slankemidlet kan blive på markedet og målgruppen for produktet specificeres. Lettere overvægtige samt overvægtige unge mellem 15 og 18 år omfattes nu i produktbeskrivelsen.

Letigens opfinder, Arne Astrup, der har solgt opfindelsen til Nycomed, siger om specifikationen: »Der må være sket en alvorlig fodfejl i sagsbehandlingen«. Han har kun tiltænkt produktet til svært overvægtige med en alvorlig helbredsmæssig risiko. Letigen har på 12 år fået 124 indberetninger om bivirkninger ved brug af Letigen: 51 i nervesystemet, 36 psykiatriske forstyrrelser, eksempelvis depression, 18 Hjerte-kar-sygdomme, Fem krampeanfald, 2 blodpropper i hjertet. De 124 bivirkninger er indskrevet i Lægemiddelstyrelsen som »mulige«, »sandsynlige« eller »sikre«. Tre dødsfald får betegnelsen »mulig/ muligvis/sandsynlig bidragende årsag«.

Kilde: Tænk + Test og Politiken.
Læger indberetter kun hver tiende patient med bivirkninger fra lægemidler. Derfor opfordrer Forbrugerrådet til, at der indføres et bivirkningscenter efter svensk model, hvor patienter, der mener, at de lider af bivirkinger fra medicin, registreres.

Opfordringen kommer, efter at Forbrugerrådet på godt to måneder har fået lige så mange henvendelser fra danskere, der mener, de har fået voldsomme bivirkninger fra slankepillerne Letigen, som Lægemiddelstyrelsen har fået fra lægerne på 12 år.

»Vi vil have et bedre overblik over bivirkningerne, da der i dag sker alt for få indberetninger. Alle lægemidler er farlige stoffer, og der er bivirkninger forbundet med dem alle. Derfor skal vi have et sted, hvor forbrugerne kan henvende sig og blive taget alvorligt«, siger Margrethe Nielsen, Forbrugerrådet.

Hun understreger, at der skal være et link mellem et sådant 'Forbrugernes bivirkningscenter' og Lægemiddelstyrelsen, da det i sidste ende er den, der officielt forholder sig til lægemidlers bivirkninger.

Apoteker støtter forslag
Inger Duus Nielsen, chef for lægemiddelafdelingen i Apotekerforeningen, støtter forslaget. Hun mener, at et bivirkningscenter kan give flere indberetninger og dermed et bedre grundlag at belyse bivirkninger ud fra.

»Patienter bør inddrages på et kvalificeret grundlag, som et væsentligt element i lægemiddelovervågningen, og den opfattelse støttes også af Dansk Selskab for Patientsikkerhed«, siger Inger Duus Nielsen.

Inspirationen er hentet fra det svenske forbrugerinstitut, Kilen, der årligt får mere end 4.000 henvendelser fra folk med formodede bivirkninger fra lægemidler.

»De, der kender bedst til bivirkninger, det er altså patienterne selv. Det er jo deres kroppe«, siger Lena Westin, direktør i Kilen: »Da lægerne ikke altid tager patienternes frygt alvorligt, har de et behov for at kunne gå et andet sted hen, og i Sverige er det Kilen. Vi er der så til at samle deres viden og se den i forhold til deres medicin og sygdom«.

Lægemiddelstyrelse afviser
Lægemiddelstyrelsen herhjemme er ikke interesseret i et nyt organ til bivirkninger. Karsten Jørgensen siger:

»Hvis vi skal bruge indberetninger fra patienter, vil vi selv have oplysningerne, i stedet for at de først skal gennem et andet organ. Men udviklingen går i retning af, at patienterne også skal høres, uden at lægerne nødvendigvis skal fungere som filter. Men vi har endnu ikke truffet nogen beslutning om, hvorvidt vi vil bruge patientindberetninger«.

Formanden for de praktiserende læger, Jørgen Lassen, er skeptisk over for effekten af den svenske model:

»Hvis revl og krat bliver indberettet, ud fra hvad patienterne selv tror er bivirkninger fra medicin, så får vi et bjerg af informationer, som jeg ikke tror, vi kan bruge til noget som helst«, siger Jørgen Lassen.

Annonce
Annonce
Annoncer

'Jagten' henter første pris i Cannes

Vinterbergs film 'Jagten' har modtaget den Økumeniske Pris i Cannes.

Internationalt
26. maj. KL. 17.31
atomprogram. Iran har forfinet sine teknikker yderligere, således at landet har kunnet berige uran til et nyt niveau, skriver FN's Internationale Atomenergiagentur. Her ses den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad under en debat i det iranske parlament for nylig. - Foto: VAHID SALEMI/AP

FN-rapport: Iran har beriget uran i hidtil uset grad

Iran har forfinet sin tekniske formåen, så landet har kunnet berige uran yderligere.

Internationalt
26. maj. KL. 18.53

FN gør status over artilleribombardement af syrisk by

Norsk general kalder angreb i Houla i Syrien for »en brutal tragedie«.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe