Statstilsynet med Københavns Kommune vil have at vide, om byen bruger offentlige ressourcer på Billige Boliger projektet.

Statsforvaltningen Hovedstaden har bedt kommunen komme med en nærmere beskrivelse af kommunens rolle i projektet med de billige boliger, som en fond skal opføre i hovedstaden som et led i overborgmester Ritt Bjerregaards valgløfter.

Det har vakt undren på Københavns Rådhus.

Tingene kan fortolkes
Men statsforvaltningens skridt kan tolkes som et udtryk for »en vis nidkærhed« hos den statslige forvaltning, der har til opgave at holde øje med hovedstadskommunens gøren og laden i forhold til lovgivningen.

»En kommune har en frihed til at bruge penge til ganske mange ting. Det vil altid være genstand for fortolkning«, forklarer politilog Gunnar Gjelstrup fra Roskilde Universitetscenter.

Han konstaterer, at der med den nye kommunalreform er lagt op til en stramning af det statslige tilsyn med kommunerne.

Hvad vil staten?
Det rejser spørgsmål om, hvad tilsynet lægger til grund for sine beslutninger, vurderer han.

»Det kunne være værd af forfølge: Hvad er kriterierne for, at man fra statens side går ind og siger, at noget er interessant?«, siger han i kølvandet for statsforvaltningens fornyede interesse for det københavnske Billige Boliger-projekt.

»Set udefra med forskningsbriller efterlyser jeg en undersøgelse af, hvorfor man går ind i det her«, tilføjer Gunnar Gjelstrup.

Statsindblanding giver problemer
Han nævner som et eksempel sagen om Bilka i Horsens, der fik lov at blive stående, selv om det var opført i strid med reglerne. Højesteret fastslog, at bygningen var ulovlig, men justitsminister Lene Espersen (K) lod det blive stående med henvisning til 'særlige omstændigheder'.

»Når man kan få det i Horsens, hvorfor er det så så svært at gå ind for, at der kommer billige boliger i København. Kunne man ikke lade være med at lade en statsforvaltning blande sig?«, spørger RUC-forskeren retorisk.