Førstegenerationsindvandreres risiko for at få testikelkræft er mindre end indfødte danskeres, viser ny undersøgelse.

Det gælder til gengæld ikke deres børn, som er født i Danmark. De har nemlig en risiko, som er mere end dobbelt så stor som forældrenes.

Miljøet som forklaring
Det tyder på, at det er miljøet og ikke generne, der er årsag til, at Danmark ligger i top, når det gælder forekomsten af testikelkræft. Det skriver Kræftens Bekæmpelse på sin hjemmeside.

De nye oplysninger stammer fra en dansk undersøgelse, der netop er offentliggjort i januarnummeret af det ansete tidsskrift Journal of the National Cancer Institute.

»Den store forskel i første- og andengenerationsindvandreres risiko for testikelkræft taler for, at det er de ni måneder i livmoderen eller de første leveår, der er af betydning for risikoen for at udvikle testikelkræft, idet den væsentlige forskel mellem første- og andengenerationsindvandrere er, hvor de er født eller har levet deres allerførste år«.

Det siger læge og ph.d.-studerende Charlotte Myrup, Statens Serum Institut, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Mystisk sygdom
Der hersker en del mystik om testikelkræft, for forekomsten af sygdommen er meget forskellig fra land til land - også mellem lande, der i øvrigt ligner hinanden meget.

Danmark og Norge har således verdens højeste forekomst med 10 tilfælde per 100.000 indbyggere. I Sverige er tallet kun det halve, og i Finland er det en fjerdedel.

Måske hormoner
»Det vides ikke, hvilke miljøpåvirkninger der spiller en rolle for udviklingen af testikelkræft. Der har været fokus på hormoner i en eller anden form, men spørgsmålet er som sagt ubesvaret«, siger Charlotte Myrup.

Den nye undersøgelse bygger på 2,1 million mænd, der er født siden 1930, og som har levet i Danmark mellem 1968 og 2003.