I morgen er det den store protestdag for de danske gymnasier, og demonstrationerne kan blive de største i lang tid.
På nuværende tidspunkt er der planlagt aktioner i København, Odense og Struer. Ifølge Formanden for de Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Gry Möger Poulsen, har næsten alle danske gymnasier meldt deres ankomst til demonstrationerne eller varslet en anden form for lokal aktion.




























