Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 5. mar. 2008 KL. 17.25

CNN viser film om kvindehandel i Danmark

Dansk dokumentar viser et skræmmende billede af København som en endestation for nigerianske ofre for menneskehandel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Afstemning

Skal sexkøb forbydes?
  • Ja
  • Nej
  • Ved ikke
0  har stemt

»Det var... meget smertefuldt ...«

Den nigerianske kvinde Anna bryder grædende sammen, da hun fortæller om sin første nat i København i en dokumentar, der nu sendes på CNN.

»Jeg havde intet valg. Jeg havde ingen at snakke med«, fremstammer hun.

Den danske instruktør Anja Dalhoff og producer Gitte Randløv står bag dokumentaren, der blev vist på TV2 sidste år. I weekenden blev første del sendt på CNN, og i den kommende weekend sendes anden del.

Begge dokumentarafsnit kan i kortere form også ses på internettet.

Stigende problem
Menneskehandel er et stigende problem i Danmark, ifølge Redens Stop Kvindehandel:

»Vi oplever en meget stor stigning i vores tilbud om rådgivning, omsorg og krisecenter«, siger lederen Trine Lund Jensen. Hun fortæller, at det især er afrikanske og rumænske kvinder, der kommer flere af.

»Det skyldes, at der er mænd, der vil betale for dem, og at bagmændene tjener styrtende med penge«.

Fik gæld på 450.000 kroner
Dokumentarudsendelsen sætter fokus på trafficking, og holdet bag har mødt Anna på de københavnske gader. Hun blev hjulpet til byen af menneskehandlere for tre år siden.

Da hun ankom, tog de hendes rejsedokumenter, indkvarterede hende i en lejlighed med fem andre nigerianske kvinder, og fortalte hende, at hun skulle trække på gaden for at tilbagebetale en gæld på cirka 450.000 kroner.

Blev banket af russiske bagmænd
Filmens instruktør, Anja Dalhoff, spørger hende, hvorfor hun ikke løb væk?:

»Jeg kunne ikke«, siger hun grædende.

Anna fortæller, at hun prøvede at slippe væk på et tidspunkt, men at nogle »russiske fyre« fik fat i hende og slog og sparkede hende så meget, at hun ikke kunne lave noget i to uger.

»Men det gjorde stadig ondt, da jeg blev sendt på gaden igen for at lave penge«, fortæller hun.

Tvunget til sex med otte mænd
Anna fortæller om en kunde, der samlede hende op i sin bil:

»Jeg spurgte, om jeg skulle tage med ham, og det sagde han ja til. Men da jeg kom hjem til hans sted, så var der otte mænd, der alle havde sex med mig«, forklarer Anna grædende.

»Og jeg kunne ikke gøre noget. Jeg var bange for at gå til politiet, for så ville de sende mig tilbage til Afrika«.

Vil hellere spise sand i ørkenen
Men en dag fandt politiet alligevel Anna, og så blev hun sendt ud af landet og tilbage til Nigeria.

Filmens instruktør, Anja Dalhoff, forstår godt, at Anna var bekymret for at blive sendt tilbage.

Instruktør fortæller i filmen om en anden kvinde fra København, der blev sendt tilbage til Lagos. Da hun landede, tog menneskehandlerne imod hende, og tre uger senere var kvinden tilbage i København.

»Anna fortalte mig, at hun hellere ville spise sand i ørkenen, end at stå på de iskolde gader i Danmark«, siger Anja Dalhoff i filmen.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
26. maj. KL. 15.35
Skattepolitik. Joachim B. Olesen glæder sig over, at hans markante holdninger i Carina-debatten nu bærer frugt. - Foto: Joachim adrian

Joachim B. Olesen: Det er et paradigmeskifte på venstrefløjen

Jubel hos Joachim B. Olesen over skatteministerens accept af Carina-effekten.

Musik
26. maj. KL. 13.48
Kulisse. Over 100 millioner tv-seere vil i aften følge finalen i det europæiske melodigrandprix. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Politiken.dk i Baku: Kilometer langt 'Lykkebælte' skjuler fattigdommen

Aserbajdsjans hovedstad er kendt som 'verdens største byggeplads'. Men demokrati indgår ikke i byggeplanerne.

Debat
26. maj. KL. 07.00
DM. Magnus Boding Hansen 'de-battler' mod Samira Nawa. - Foto: KLAUS HOLSTING

'Generation Kylling' indtog debatpodiet

Meninger var der nok af, da 15 unge debattører kæmpede i semifinalen i 'DM i debat'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe