Slå op i et hvilket som helst tøjkatalog for børn.

Drengene skal have cowboybukser og camouflagetøj. Pigerne skal have prinsessetøj.

Det påpeger Karen Sjørup, lektor ved Roskilde Universitetscenter, der kritiserer udviklingen. For 20 år siden blev der nærmest kun solgt unisextøj til børn, mens tøjet i dag er langt mere kønsopdelt.

»Det er et forsøg på at understrege kønnet og kønsforskellen. På den måde får man sendt nogle indirekte signaler, som børn bliver udstyret med fra dag ét«, siger Karen Sjørup.

Vi fejrer kønsforskelle
Og hun er ikke ene om sin kritik.

»Baggrunden for uligheden er blevet værre, fordi kønsstereotyperne fejres mere end nogensinde før, uden at den strukturelle ligestilling er opnået«, siger Rikke Randorff Hegnhøj, rådgiver ved Nordisk institut for kundskab om køn.

»I de her år ser vi firkantede kønsopfattelser, der minder om tidligere tiders kønsroller«, siger Rikke Andreassen, medie- og kønsforsker ved Malmø Universitet.

Hun peger på, at daginstitutioner er meget kønsstereotype, og at legetøjsbutikker eksempelvis er delt op i legetøj til drenge og piger.

»Problemet er jo, at det bliver meget begrænsende for det enkelte barn. I enhver børneflok vil der være en dreng, der vil sy, og en pige der vil spille fodbold. Men vi laver meget snævre manøvrerum for piger og drenge«, siger Rikke Andreassen.

Spænder ben for ligestilling
De stereotype opfattelser af kønnene er med til at spænde ben for ligestillingen, påpeger forskerne.

»Det er svært at ændre noget på f.eks. arbejdsmarkedet, når folk er i tyverne, hvis de i hele deres barne- og ungdom er blevet opdraget til, at drenge og piger er på en bestemt måde«, forklarer Rikke Andreassen.

»Man kan genfinde mange af forestillingerne ved mænds og kvinders arbejdskultur. Når vi har ulighed, er det blandt andet fordi, man har en forestilling om, at manden er hovedforsørgeren i familen, og fordi kvinders arbejde ikke er så meget værd, fordi de er født til det. De er så bare mor i den sociale sektor i stedet for derhjemme«, siger Karen Sjørup.

Piger kunne ikke sidde stille
Men kulturen ændrer sig, påpeger Rikke Andreassen.

Hun fortæller, at piger for 100 år siden var forment adgang til gymnasiet, fordi man mente, at de fra naturens side ikke var i stand til at sidde stille i så lang tid, men at det kun var drenge, der kunne det og tænke abstrakt.

»De ideer vi har om, hvad drenge og piger er naturligt, de ændrer sig også historisk«, siger Rikke Andreassen.

Puslepladser på herretoiletter
Hun opfordrer derfor til, at man tænker i individer frem for køn, og giver mere plads til mangfoldighed.

Det er Rikke Randorff Hegnhøj enig i.

»Et sted at ændre de kulturelle forestillinger om os selv og hinanden er også at ændre sproget. Der er ingen tvivl om, hvilket selvbillede det skaber for en mand at være 'jordemoder', eller for en kvinde at være 'brandmand'«, siger hun.

I Norge har de gjort op med de kønsstereotype betegnelser. Her hedder det eksempelvis en 'styreleder' i stedet for 'bestyrelsesformand', og en 'sygeplejer' i stedet for 'sygeplejerske'.

»Og tænk så på, hvilken kulturel ændring det vil skabe, at indføre puslepladser på alle herretoiletter«, siger hun.