Det er i Nordhavn, i Valby, på Carlsberg og i Ørestaden, at kranerne skal danse og blandemaskinerne synge de kommende år. Det er her, København de næste 10-15 år skal skaffe plads til op mod 45.000 nye københavnere, og samtidig skabe bedre forhold for en del af dem, der allerede bor i byen.

Men pladsen er der også – byen rummer inden for sine grænser masser af kvadratmeter grund, som kan omdannes til helt nye kvarterer med boliger af alskens slags, erhverv, forretninger, institutioner og kultur- og fritidstilbud.

Det gælder i særklasse området ved Nordhavn, hvor vidtstrakte kajanlæg, industri, lagerbygninger og containerterminaler på sigt og i flere etaper skal vige for en bydel ’med det hele’. Det er her, storbyens største reserveareal ligger, tæt på vandet, men trafikmæssigt isoleret.

Forfra med Nordhavn

Kommunens ambition er at gøre Nordhavn til en mønster-bydel. Man begynder helt forfra, der er ingen bånd, der binder. Til gengæld skal alt skabes fra grunden. Den mulighed skal udnyttes, bl.a. ved at sikre, at der i Nordhavn anvendes det ypperste inden for klimarigtigt byggeteknik. Der skal også tages udstrakt hensyn til gående og cyklende trafik, og biler skal være en undtagelse. Boliger af forskellige størrelse og slags skal blandes med erhverv og handel. Der skal være billigboliger helt nede ved vandet, og bydelen skal være økologisk og bæredygtig.

Og det skyldes ikke mindst, at København, hvor FN’s klimatopmøde skal finde sted i slutningen af næste år, gerne vil vise sig frem for de tusinder af topmøde-deltagere, der vil flokkes i byen om halvandet år. Nordhavn kan ikke være færdig, er end ikke påbegyndt. Men planerne om den bæredygtige by skal være klar til topmødet ud fra sloganet: Sådan kombinerer København vækst med bæredygtighed.

Det er planen, at cyklen skal være det mest benyttede transportmiddel i Nordhavn, og det vil præge byplanlægningen med cykelstier, cykelbroer over havnebassiner og andre vandarealer osv. Samtidig skal den kollektive trafik udbygges, f.eks. med en særlig metro-gren mellem Nordhavn og Østerport.

Bilerne er hovedpinen

Men der skal nu også kunne komme biler til Nordhavn, og det er projektets største hovedpine. Der skal bygges en stor vej, der forbinder Nordhavn med Lyngbyvejens indmunding i København. Men Nordhavnsvejen skal løbe tværs igennem det etablerede byområde ved Svanemøllen, og det har allerede kastet protester af sig, selv om en fordel ved den nye vej kunne være, at også Svanemølleområdet blev aflastet for biltrafik.

Det videre perspektiv for Nordhavnsvejen er, at den kan videreføres mod syd ned over Amager, helt frem til Amager-motorvejen. Det vil især være aktuelt, hvis kommunen på langt sigt spreder byudviklingen ned over Nordøstamager, bl.a. på Refshaleøen. En sådan vej vil aflaste det indre København for en betydelig biltrafik, som vil blive ledet uden om bykernen.

Bryggeri udvikler nyt kvarter

Så drager vi mod den vestlige del af kommunen, og gør holdt på Carlsberg. Øllet er på vej ud, bryggeriet flytter resten af produktionen til Fredericia, og en ny mini-bydel er sat til gæring.

Her begynder man ikke fra bunden, og her er der hensyn at tage. Carlsberg ligger midt i et gammelt arbejderkvarter og klods op ad Enghave og Vesterbro og med Valby på den anden side. Og bryggerigrunden rummer en del bygninger, der ikke blot skal bulldozes, men anvendes på ny.

Carlsberg står selv for udviklingen af området og satser på at skabe et område med liv og glade dage. Forretninger, sport og kultur. Og masser af boliger. Der skal bygges stort og småt, og der skal bygges både lavt, højere og højt. Meget højt. Der er forslag om en halv snes tårnhuse på mellem 60 meter og 120 meter. Den nuværende højdespringer på Carlsberggrunden, siloen, er knap 90 meter høj.

Den røde tråd

I Carlsberg-byen skal der være væksthuse og vinterhaver, brug af bl.a. solceller og i det hele taget tænkes bæredygtigt, klimaneutralt og grønt. Også her får cyklisterne et eldorado, og den kollektive trafik skal tilgodeses både ved at prioritere busruter gennem området og ved at lette adgang for beboerne på Carlsberg til den kommende metro-station på Enghave Plads og ved at modernisere og flytte Enghave S-station tættere på det nye kvarter.

Både Nordhavn og Carlsberg er samlede områder, der skal bygges om til moderne byliv. I den vestlige del af Valby er kommunens udfordring en anden. Her ligger f.eks. Grønttorvet, der snart flytter ud. Nedslidte og delvist tømte industriområder ved Ny Ellebjergvej. En øde og vildfaren Toftegårds Plads og en forsømt Valby Idrætspark.

Her vil kommunen forsøge at finde en bymæssig rød tråd, så planløshed og vilkårlighed kan vendes til bykvaliteter for både eksisterende og kommende beboere. Området skal fortættes, altså flere boliger, en ny idrætspark og flere aktiviteter på de samme kvadratmeter.

Ørestadens fire perler på en snor

Grønttorvs-arealet er kæmpestort og kan udvikles til et egentligt, nyt boligområde, mens de øvrige områder skal udvikles med nye boliger, gerne et højhus ved jernbanen, og naturligvis forretninger, småerhverv mv.

Og så et hop over vandet til Amager og Ørestaden, som er andet end et dyrt og forsinket hjemsted for Danmarks Radio. Planlæggerne deler Ørestaden op i fire perler på en snor, og glæder sig over, at trafiksystemet med veje og metro er meget langt, så der er bedre grundlag for byudviklingen.

Ørestad Nord med bl.a. DR og universitet er tæt på at være færdigudviklet. Syd for ligger Amager Fælled, og den får lov at ligge næsten uberørt hen, indtil behovet for mere plads bliver akut. Til gengæld kommer der gang i den længere syd på, hvor området omkring Bella Center og ned mod butikscenteret Fields udbygges med boliger, erhverv og fritidsaktiviteter, bl.a. måske en ny sportsarena.

Og nederst på Amager vil der kunne bygges en helt ny bydel, tæt på hovedstadens fristelser, men alligevel med et stort naturområde, det tidligere militære skydeterræn, som nabo. Udviklingen af Ørestad Syd er så småt gået i gang

Research: Jacob Bro

Grafik Claus Nørregaard