Med 9,6 graders frost blev natten til i dag årets koldeste.

»Vinterens kulde- og snerekorder kunne ikke stå imod, da marts viste tænder«.

Sådan står der på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside. Og ganske rigtigt blev natten til søndag vinterens koldeste.

Undren over vejrmeldinger
Med en temperatur på minus 9,6 grader målt klokken 05 i morges i Billund, blev årets hidtidige kulderekord slået med 2 grader.

Men når meteorologerne de seneste dage har varslet blottede tænder på martsvejrets barske ansigt, har mange danskere garanteret misset mod solen, og undret sig over hvor stormen og snefygningerne blev af.

Lover meteorologerne for meget?
Påskevejret har været domineret af varslinger om snedække og iskold kuling.

Men flere steder i landet er det snarere undren over det trods alt pæne vejr end undren over ekstreme snebyger, der har været kendetegnende for mange samtaler om vejret.

Alligevel mener meteorolog Ole Månsson ikke, at vejrprognoserne er for usikre:

Bedre målinger
»Vores redskaber er blevet meget bedre de sidste par år. Og vi måler egentlig ret præcist. Det kolde påskevejr har været rimeligt sikkert, men tingene ændrer sig også tit fra time til time«, siger han.

Alligevel oplever mange mennesker vejrprognoserne som forkerte. Og det har Ole Månsson en forklaring på:

»I vores øjne er prognoserne ofte meget rigtige. Men i folks øjne kan de måske virke forkerte, fordi folk ikke opholder sig der, hvor det sker, eller fordi de ikke har set den seneste prognose«, mener Ole Månsson.

Det er ikke meteorologernes skyld
Langfredag lovede DMI mellem 15 og 25 centimeter sne i selskab med hård vind og snefygning over store dele af landet. Men både snedækket og kulingen har mange haft svært ved at få øje på.

Det mener Ole Månsson dog ikke er meteorologernes skyld:

»Vejret er jo forskelligt i hele landet. I København har folk nok haft svært ved at forstå, at der i store dele af landet har været sne og kuling i påsken«, siger han og fortsætter:

»Men der har faktisk været meget sne i landet. Meget af det nåede bare at tø, så snart det landede. Det betyder jo, at vi ikke har kunne måle det, men jeg vil gætte på, at der flere steder ville have været 20-25 centimeter sne, hvis det kunne måles«.

27,0 graders frost i 1888
I dag er sneen at finde sporadisk over hele landet. Og måske kommer der mere. Ifølge DMI fortsætter de lave kuldegrader i hvert fald et par dage endnu.

Den koldeste martsnat i DMI's arkiver er for øvrigt natten til 6. marts 1888, hvor der blev målt minus 27,0 grader i Søndersted ved Holbæk. Det lover DMI heldigvis, at vi ikke kommer i nærheden af.