En afgørelse fra Flygtningenævnet rejser mistanke om, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har anvendt torturoplysninger i forbindelse med en administrativ udvisning af en terrormistænkt.

Det mener jurist og seniorforsker Kim U. Kjær fra Institut for Menneskerettigheder (IMR), som har haft lejlighed til at gennemlæse afgørelsen fra Flygtningenævnet.

Ifølge Kim U. Kjær har PET anvendt informationer, der kan være kommet frem ved udenlandske magters brug af tortur. Han efterlyser derfor mere kontrol med PET. FN’s torturkonvention slår fast, at udtalelser, der er afgivet som følge af tortur, ikke kan bruges som bevis »i nogen proces«.

Sag giver indblik i PET
I den aktuelle afgørelse fortæller den terrormistænkte om sine kontakter med PET og giver dermed ifølge Kim U. Kjær et sjældent indblik i en del af PETs arbejde, som efterretningstjenesten formentlig ønsker hemmeligholdt.

Ifølge den terrormistænkte har PET kendskab til flere af vedkommendes bekendte, der har været tilbageholdt i såkaldte torturstater.

»Her opstår problemet. For dermed kan det ikke afvises, at der under disse tilbageholdelser er blevet afgivet oplysninger under tortur. Og det kan heller ikke afvises, at de samme oplysninger er indgået i PET’s vurdering af, hvorvidt den terrormistænkte udgør en sikkerhedsrisiko for Danmark«, siger Kim U. Kjær til menneskeret.dk.

PET skal kontrolleres mere
Hele humlen er, understreger han, at ingen har en jordisk chance for at vide det.

»I et retssamfund som det danske må vi være helt sikre på, at PET hverken direkte eller indirekte anvender oplysninger fremkommet ved tortur. Og det kan vi altså ikke vide i denne type sager«, siger Kim U. Kjær, som derfor efterlyser en øget kontrol med PET.

PET: De ved ikke, hvad vi ved
Chefen for Politiets Efterretningstjeneste, Jakob Scharf, siger, at PET i sager om udvisning af sikkerhedsmæssige grunde ikke bruger oplysninger, som efterretningstjenesten vurderer er et resultat af tortur:

»I sager af den art vil der typisk blive truffet afgørelse om, at udlændinge ikke bliver gjort bekendt med PETs oplysninger. Sådanne afgørelser er blandt andet truffet i de seneste sager, som har været forelagt for Flygtningenævnet«, siger PET-chefen og tilføjer:

»Når udlændingen ikke er gjort bekendt med PETs oplysninger, så har vi naturligvis ingen holdning til, hvilke oplysninger - korrekte eller ukorrekte - vedkommende selv vælger at fremlægge for Flygtningenævnet eller andre«.