De lyshårede københavnerbørn på Østerbro, i Brønshøj og i Vanløse har fået nye, mørkhårede kammerater.

Der er kommet skred i den såkaldte københavnermodel, så andelen af tosprogede i de mindste klasser er vokset markant på ti tidligere ’hvide’ skoler, som nu reserverer plads til børn af tosprogede familier fra andre skoledistrikter.

185 flere tosprogede børn er kommet ind på de ti skoler. Et endnu større antal – omkring 400 – af deres ældre søskende og nabobørn er fulgt efter, så også de større klassetrin har fået deres andel af tosprogede børn.

Og især denne ’følge-bølge’ glæder Københavns børne- og ungdomsborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF), som ser det som en bekræftelse på, at frivillighed er den bedste vej til integration.

Forældrene siger ja til integration
»Vi er meget hurtigt på vej væk fra at have skoler med en meget skæv etnisk fordeling side om side med hinanden. Og det sker via et frivilligt tilvalg, hvor forældrene tager stilling og siger ja til integrationen«, siger han.

Målet er dels at højne det faglige niveau for de tosprogede elever, som ifølge flere PISA-undersøgelser klarer sig katastrofalt dårligt i den københavnske folkeskole – dels bedre integration i bred forstand.

»Det giver en kæmpe følgeeffekt ude i samfundet. Når folk mødes til forældremøder, får de måske også skabt andre kontakter, som breder sig som ringe i vandet«, mener Bo Asmus Kjeldgaard.

Søges: Flere etnisk danske elever
Når det gælder om at fastholde de danske familier og få dem til at beholde deres børn i de folkeskoler, der har et meget stort antal tosprogede elever, er udviklingen mere blandet.

Københavnermodellen vil fra næste år blive udvidet til at omfatte Amager, hvor de etnisk danske elever fortsat flygter fra skoler som Sønderbroskolen og Dyvekeskolen, som dermed kan få så massiv en andel tosprogede, at integrationen lider skade. På Nørrebro er der både fremskridt og fortsatte problemer at melde om, siger Mette Kirk, som er projektleder i foreningen ’Brug Folkeskolen på Nørrebro’.

»Der bliver arbejdet seriøst, og skolerne har fået tilført midler, så de kan udvikle en meget højere kvalitet, der svarer til det, forældrene efterspørger. Men der er stadig alt for mange dansksprogede forældre, der vælger deres lokale folkeskole fra«, siger Mette Kirk.

Hendes egne børn går på Hellig Kors Skolen, hvor andelen af danske børn i de yngste klasser er fordoblet på fire år. Og hun er »meget, meget tilfreds« med skolen og sine børns klassekammerater.

»Mange her på Nørrebro har alle de rigtige idealer og læser sikkert Politiken, men alligevel vælger tre ud af fire danske familier vores skole fra«, siger Mette Kirk med ærgrelse.

Der kan være problemer i ældre klasser
Ikke alle ser dog lige rosenrødt på, at flere tosprogede elever flytter til ’hvide’ folkeskoler.

Det konservative medlem af Borgerrepræsentationen Majbritt Mamsen mener, at politikerne ignorerer problemer på de ældre klassetrin.

»Det fungerer fint i de små klasser, hvor der følger ressourcer med til at modtage børnene. Men når de store søskende flytter med, hører jeg om mange eksempler på hærværk, trusler og forråelse, som får danske forældre til at flytte deres børn«, siger Majbritt Mamsen.

Hun er selv forælder på Brønshøj skole, hvor skoleleder Jørgen Andersen afviser, at de episoder, der har været på skolen – og hvoraf nogle har været alvorlige – i særlig grad skyldes de tosprogede elever.

»Det er jævnt fordelt på børnegruppen, og det er blevet bedre det sidste år«, siger han.