Det er ikke feber og ondt i halsen, der har sendt sygefraværet for de ansatte i Københavns Kommune på himmelflugt.

For de 46.000 medarbejde, der sidste år blev liggende under dynen i gennemsnitligt 21 dage hed diagnosen først og fremmest faldende arbejdsglæde og manglende anerkendelse fra chefen.

21 dage svarer til en hel måneds arbejdsdage.

»Sygefraværet handler i høj grad om ledelsesformen«, siger Claus Juhl, der er administrerende direktør i kommunens økonomiforvaltning.

»En dygtig, engageret leder, som træder i karakter, vil næppe opleve et højt sygefravær«, siger topembedsmanden, der nu vil sætte de bløde værdier i højsædet og opfordrer de kommunale chefer til at drage større omsorg for de ansattes trivsel.

Fraværet er steget støt
De kommunalt ansatte københavneres fravær er steget støt siden årtusindskiftet.

Det betød, at 830 millioner skattekroner sidste år gik til løn under sygdom – i stedet for service til Københavns borgere.

Ifølge Claus Juhl skyldes fraværet især, at topembedsmændene hellere vil betjene det politiske liv end tilgodese medarbejderne med ’de varme hænder’. Når lederne ikke formår at motivere de ansatte, vil det i sidste ende ramme borgerne.

»Kommunale topembedsmænds arbejdsindsats retter sig i alt for høj grad imod at servicere politikerne og at lave beslutningsgrundlag. (...) Det betyder, at borgerne i en kommune som København ikke i tilstrækkelig grad får det fra embedsmændene, som de med rimelighed kan forvente«, indrømmer kommunens øverste forvaltningschef.

Anerkendelse på en ny måde
Lektor i socialvidenskab på RUC, Søren Juul, forsker i anerkendelse og erklærer sig »helt enig« med Claus Juhls nye linje.

»Det er yderst fornuftigt og godt, at en topembedsmand begynder at tale om anerkendelse på den måde«, siger Søren Juul.

Anerkendelse er ifølge ham »en forudsætning for, at et menneske kan leve et godt liv«.

»Hvis man skal blive et vellykket ’jeg’, har man brug for at blive værdsat for de egenskaber, man tilskriver sig selv. Og hvis medarbejdere i en kommune ikke føler sig værdsat, men bliver mødt med skepsis, så kan det meget vel føre til udbrændthed og øget sygefravær«, siger RUC-lektor Søren Juul.

Især kvinder er syge
Kommunens nyeste statistik viser, at det især er kvinder, unge under 25, og de midaldrende på 50-59 år, der gør Københavns sygefravær til et af landets højeste – blandt storbyerne kan kun Århus matche hovedstaden.

Samtidig er der stor forskel på fraværet i de forskellige faggrupper med sosu-assistenterne som de mest sygemeldte.

I 2006 iværksatte kommunen en arbejdsplan, der i løbet af tre år skal nedsætte fraværet med mindst to dage pr. ansat. Siden er tallet dog fortsat med at stige.