Det er hverken overraskende eller odiøst, at Socialdemokraternes H.C. Hansen havde tætte forbindelser til den amerikanske efterretningstjeneste i årene efter Anden Verdenskrig.

Det siger den tidligere S-formand og statsministerkandidat, Mogens Lykketoft, til politiken.dk.

Kan have drevet spionvirksomhed
I sin ph.d.-afhandling tegner historiker Peer Henrik Hansen ellers et billede af H. C. Hansen som langt dybere engageret i den amerikanske efterretningsvirksomhed end hidtil kendt.

Han optrådte blandt andet på efterretningstjenestens liste over 'Agents & Contacts', og historikeren vurderer, at H. C. Hansen kan have drevet spion- eller agentvirkosmhed.

Skal ses i konteksten
Men det kommer altså ikke som en overraskelse, siger Lykketoft.

»Det overrasker mig sådan set ikke, at H.C. Hansen har været i en drivkraft i det. I den historiske sammenhæng var det fuldt forståeligt«, siger han.

»Der var selvfølgelig meget stor bekymring over kommunisternes hensigter efter krigen - og med rette, hvis man ser på, hvad der skete i Østeuropa i de år. Det gjorde, at Socialdemokraterne etablerede et meget tæt samarbejde med Vesten og amerikanerne«, fortsætter den tidligere S-formand.

Kontakt - ikke agent
Lykketoft har ikke selv læst afhandlingen, men bider mærke i, at H.C. Hansen optrådte på en liste, der både omfatter agenter og kontakter.

Ifølge Lykketoft var H.C. Hansen 'bare' kontakt - ikke hemmelig spion.

»Han har videregivet nogle vurderinger, som man også kunne skaffe fra andre åbne kilder. Han havde mere karakter af kontakt end agent«, siger Mogens Lykketoft.

En populær politiker
H.C. Hansen var dansk statsminister fra 29. januar 1955 til 19. februar 1960 og var ifølge Lykketoft en slagkraftig og folkelig socialdemokrat, der kunne være blevet en »ny Stauningskikkelse«.

Han døde af kræft i 1960.