En ny EF-dom om familiesammenføring har vakt stor postyr blandt politikere og medier.

Statsministeren har lovet at diskutere den såkaldte Metock-dom med EU-kommissionen. Den danske regering er nemlig , »meget uenig« med domstolen, meddelte Anders Fogh Rasmussen (V), da han kom hjem fra ferie i denne uge.

Men det er stort postyr for ingenting viser research fra P1's Orientering.

Svensk lov ligner EU's
For den svenske lovgivning ligner allerede den, som EF-domstolen vil have indført i alle medlemslandene. Og dermed har det hele tiden været sådan, at danskere med job i Sverige kan blive gift med en kæreste, selv om vedkommende ikke har lov til at opholde sig i Sverige.

Og når først ægteskabet er indgået, kan parret bo lovligt i Sverige, for så får ægtefællen sin EU-opholdstilladelse. Derefter kan parret flytte til Danmark, hvis de har lyst.

Sverige: Dom har altid været praksis
Det svenske Migrationsverket - som svarer til det danske Udlændingeservice - bekræfter, at Metock-dommen ikke ændrer på forholdene for danskere som familiesammenføres i Sverige.

Informationsmedarbejder Inger Lagerström siger, at der ikke findes - eller har været - noget krav om, at en udenlandsk ægtefælle skal have lovligt ophold i Sverige for at blive gift med vandrende arbejdskraft fra Danmark.

»Vi havde allerede reglerne i Sverige inden EF-dommen. En EU-borger, som er gift med en person fra uden for EU, har ret til at bosætte sig sammen her i Sverige«, siger Inger Lagerström til Orientering.

Dermed består 'Sverigesmodellen', selv om Danmarks statsminister taler med nok så store bogstaver til EU-Kommissionen.

»Situationen er uændret«
Tidligere på sommeren vakte Udlændingeservices håndtering af EU-reglerne for familesammenføring postyr.

Det viste sig nemlig, at myndigheden ofte 'glemte' at fortælle borgerne, at to-ti ugers permanent flytning og arbejde i Sverige gør det muligt at bosætte sig i Danmark med sin udenlandske mand eller kone.

»Den situation er overhovedet ikke ændret ved EF-domstolens afgørelse«, siger juraprofessor på Aarhus Universitet, Jens Vedsted-Hansen til P1's Orientering.

Han tilføjer, at dommen hverken har gjort det nemmere eller sværere for danskere at blive familiesammenført med ikke EU-borgere.

Når Migrationsverket hele tiden har fulgt den nu gældende praksis, er situationen slet og ret uændret.

Gælder kun for udenlandske EU-borgere
Derimod har Metock-dommen gjort det nemmere for danske statsborgere at opnå familiesammenføring i andre EU-lande, hvor udlændingemyndighederne har valgt en strammere kurs. Som for eksempel Irland, som Metock-dommen handlede om.

Til gengæld har dommen ikke relevans for danskere, som vil lade sig familiesammenføre med en ikke EU-borger i Danmark. Og heller ikke for udlændinge herhjemme, som ikke er EU-borgere.

Begge parter skal nemlig fortsat - så længe de bliver i Danmark - overholde den stramme danske udlændingelovgivning, for eksempel 24-års reglen og tilknytningskravet.

»Debat er manipuleret og fordrejet«
»De eneste, som umiddelbart kan bruge dommen til noget i Danmark, er EU-borgere fra andre medlemslande, som bor her allerede, eller vil flytte hertil«, siger Jens Vedsted-Hansen.

Han mener, at politikere har mudret billedet af EU-reglerne, og blandet dem sammen med Berlingskes afsløringer af Udlændingeservices dårlige vejledning, selv om de to ting ikke har meget med hinanden at gøre.

»Man har diskuteret dommen på helt forkerte præmisser. Dommen handler ikke om dansk udlændingelovgivning, den har ingen betydning for Sverigesmodellen, den kan kun få meget begrænset betydning for muligheden for danske statsborgere for at have ægtefæller med fra andre EU-lande end Sverige«.

»Den er jo blevet beskrevet som en dom, der underkender væsentlige dele af dansk udlændingepolitik. Det, mener jeg, er ikke bare overdrevet men ganske enkelt helt fordrejet. Jeg synes, det er utroligt, at den manipulerede virkelighedsbeskrivelse har kunnet få lov til at styre debatten så længe«, siger juraprofessor på Aarhus Universitet, Jens Vedsted-Hansen til P1's Orientering.