Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 20. sep. 2008 KL. 10.37

Imamer beskyldes for at være dommere

I Odense-bydelen bliver størstedelen af anmeldelserne til politiet trukket tilbage og ender hos imamer, der udmåler passende straf.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Politiet i Vollsmose oplever, at op mod 90 procent af alle anmeldelser bliver trukket tilbage efter få dage, fordi imamer og andre magtfulde mænd i området selv løser sagerne.

»Som det er i dag, er der jo kriminelle, der aldrig får en straf efter dansk retspraksis«, siger Torben Aagard, der er betjent i Odense-bydelen. Han fortæller, hvordan der eksisterer et retsligt parallelsamfund, som gør det meget svært for politiet at udføre deres arbejde:

Penge og trusler
»Selvfølgelig er der mange herude, som lever efter dansk lov, men så længe, de ikke tør stille sig op mod de andre, er det svært at stille noget op«, siger Torben Aagaard.

Han mener, der bliver brugt penge, trusler og sommetider også vold i forsøget på at løse konflikterne internt i de muslimske miljøer.

Imam: »Folk respekterer det, imamen siger«
Og det er i følge imamen Abu Bashar mange former for konflikter, imamerne løser:

»Både nabostridigheder, problemer mellem mænd og kvinder og andre konflikter. Folk respekterer det, imamen siger, men de synes ikke om politiet«, fortæller den lokale imam, der ofte bliver tilkaldt, når der opstår en konflikt i området.

Han vil ikke kommentere spørgsmålet om vold, men fortæller, at det er en del af kulturen at lytte til imamen, og derfor har imamen mege magt - også mere end politiet i nogle sammenhænge.

Udbredt i visse kulturer
Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor i islamiske studier, ved Københavns Universitet fortæller, at det er udbredt, at man i visse kulturer ordner konflikter internt:

»Mange andre steder i verden er det jo sådan, at konflikter løses udenom retssystemet, blandt andet fordi det kan tage meget lang tid at føre en sag. Så folk har været vandt til at løse konflikter lokalt, men det resulterer så også i, at nogle personer bliver meget magtfulde«, siger han.

Professor: Der skal skabes berøringsflade mellem systemerne
Og parallelsystemerne skal kædes sammen på en eller anden måde, mener professor i islamisk teologi og sharia-ret Jørgen S. Nielsen, der i mange år har studeret islamisk retskultur i Storbritannien:

»Der bliver uvægerligt konflikter, hvis man ikke på en eller anden måde skaber en berøringsflade mellem de to systemer«, siger han, men forklarer, at det ikke nødvendigvis skal ske gennem reel implementering af sharia-ret:

»Man skal ikke implementere arabisk ret i vores nationale retssystem, men man skal tillade en vis fleksibilitet, så forskellige kulturer og individer finder pusterum«, siger han.

Kulturen vil ændre sig gennem generationer
Jørgen S. Nielsen peger desuden på, at problematikken måske forbedres med tiden:

»Udvandringen fra for eksempel Libanon er sket fra nogle bestemte områder, og de reetablerer sig så i Danmark. Kulturen vil ændre sig gennem nogle generationer, for der sker et slags skred mod at de yngre og mere veluddannede forsøger at bryde løs fra mindretalssamfundet«, siger han.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 11.52

Hans Engell var chef for spionmistænkt: »Jeg er meget, meget forundret«

Tidligere forsvarsminister vurderer, at mistænkt journalist ikke er typen på at være agent.

Biografen
26. maj. KL. 12.51
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

'Du kan vente dig' er feel good-opmuntring til alle, der overvejer at få børn.

Internationalt
26. maj. KL. 10.21 opdateret KL. 10.39
mordvåben. En finsk politibetjent finder det våben, som der er blevet skudt med fra taget. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

»Normal ung finsk mand« anholdt for at dræbe to og såre syv

Dødstallet efter nattens skuddrama er nu vokset til to. En såret er i livsfare.

Annoncer
Annoncer

Det sker
festival. Öresundsfestival har klart det bedste program af de to festivaler - med blandt andre den danske gadedreng Lukas Graham i line-uppet. - Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)
25. maj. KL. 12.01

Guide: Øresundsfestivalen vs. Vesterbro Festival

ibyen anbefaler

restaurant & cafe