Folk med stærke rygsmerter sidder fast i systemet og risikerer at miste deres arbejde.

Det er ulykkeligt for den enkelte, og koster samfundet milliarder, mener Gigtforeningen.

»Der findes ingen beskrivelse af, hvordan man behandler folk med dårlig ryg, derfor ender patienterne med lang ventetid. Desuden taler lægerne, arbejdspladsen og kommunen ikke sammen på tværs, og udredningsforløbet er helt ukoordineret«, siger direktør i Gigtforeningen Lene Witte.

Grund til flest sygemeldinger
Hun understreger, at hurtigere og bedre behandling ikke kun vil være til patienternes fordel - også til samfundets.

»Der er meget fokus på, at sygefraværet skal ned, men muskel- og skeletsygdom er den samfundssygdom, der er grund til de fleste langtidssygemeldinger. Så bedre behandling er ikke alene godt for patienterne, men også god økonomi for samfundet«, påpeger Lene Witte.

Lang ventetid
Og speciallægerne på området er enige. Det er især patienter, som ikke passer ind i en af de kendte diagnoser, som for eksempel diskusprolaps eller gigt, der kommer i klemme.

»Der er få steder, hvor der er fokus på denne gruppe, og de risikerer at ende med en utrolig lang ventetid«, siger Berit Schiøttz-Christensen, som er formand for Reumatologisk Selskab - sammenslutning af læger med speciale i sygdomme i bevægeapparatet.

Berit Schiøttz-Christensen mener, at det er et spørgsmål om prioritering. Og mens kræft- og hjerteområdet har fået mange ressourcer, så har ryglidelser ikke været i fokus.

Penge til forløbsprogrammer
Rygeksperterne er også enige om, hvad der skal gøres.

Gigtforeningen opfordrer til, at man laver såkaldte forløbsprogrammer, hvor indsatsen fra læge, sygehus, kommune og arbejdsplads er koordineret.

Forløbsprogrammer er allerede indført på hjerte- og kræftområdet.

»Der har været træghed på det politiske niveau. Det kræver, at sundhedsministeren sætter penge af, men så er der altså også penge at spare i den anden ende«, siger Lene Witte.

Gigtforeningen holder på onsdag en konference om nedbringelse af sygefraværet.