Tidligere har de alvorlige sanktioner i folkeskolen været begrænset til elever fra 3. klasse og op, men et udkast til bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet ophæver nu denne begrænsning af straffeaktionerne.

Forældreorganisationen Skole og Samfund mener, det er forkasteligt, at børn helt ned til seksårsalderen nu kan risikere alvorlige sanktioner, hvis de overtræder skolens regler, skriver Berlingske Tidende.

»Vi synes, det er en dårlig idé. Det hører ingen steder hjemme, at børn helt ned til børnehaveklassen skal hjemsendes eller overflyttes til en anden skole. Det kommer meget bag på os, at man ønsker at udvide anvendelsesområdet«, siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Skole og Samfund, til avisen.

Mere magt til skolelederen
Baggrunden for at stramme disciplinen i folkeskolen er et politisk ønske om at styrke skolelederens rolle i konflikter mellem skole og hjem, og det modtages positivt af Skoleledernes næstformand, Claus Hjortdal, der i det store hele bifalder udkastet til bekendtgørelse.

Han siger dog, at det ikke er skoleledernes ønske, at de helt små skoleelever skal kunne straffes.

»Når vi taler om så små elever, skal vi ikke tale om eftersidning eller udelukkelse fra undervisningen. Det er ikke sanktioner, der kan bruges til dem. Det eneste, jeg kan komme i tanke om, er, at vi kan have behov for at sende små børn hjem, hvis det er børn, der medicineres, og som har glemt medicinen eller er ved at blive ommedicineret. Så kan vi stå med et barn, der ikke kan undervises, og med de nye regler ville vi i modsætning til i dag have retten til at sige, at vi ikke kan undervise barnet«, siger Claus Hjortdal til Berlingske Tidende.

11-årig rejste falske anklager
Det er bl.a. den såkaldte Hellebæk-sag, der ligger til grund for stramningerne.

I december 2007 krævede lederen af Hellebækskolen en 11-årig dreng overflyttet til en anden skole, fordi drengen i en debat på internettet havde rejst ubekræftede pædofilibeskyldninger mod en af skolens lærere.

Da drengens forældre protesterede, omgjorde byrådet i Helsingør imidlertid skolelederens beslutning og lod drengen slippe med et skift til en anden klasse på samme skole.

Efter denne sag bebudede undervisningsminister Bertel Haarder (V), at han ville ændre loven, så skolelederen - og ikke kommunen - fik den fulde magt til at bortvise elever.

Bekendtgørelsen lægger dog fortsat kompetencen hos kommunen, og det beklager Claus Hjortdal.

»Vi ønsker, at det skal være skolevæsenet, der har bemyndigelsen til at flytte en elev til en anden skole - og ikke politikerne. Men det er ikke kommet med i bekendtgørelsen,« siger han. Thomas Damkjær Petersen er derimod tilfreds med, at bekendtgørelsen ikke giver skolelederen den fulde magt til at bortvise elever. Det ville i givet fald kræve en lovændring.