Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 24. okt. 2008 KL. 16.10

Beboere i Askerød regner med mere ballade

I Askerød er sporerne af nattens ballade allerede væk. Men beboerne er forberedt på mere - det er blevet en del af hverdagen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

»Der er altid blå blink her ude. Der er ild i noget hver dag. Jeg ved ikke, hvorfor medierne pludselig interesserede sig for det i går«.

Den unge fyr holder midt på vejen ud for bebyggelsen i Askerød i en Ford Mondeo. Hans ven har sparket skoene af og smækket benene op i forruden. De har rullet vinduerne ned og taler de med nogle yngre drenge. De er ikke i tvivl om, hvad der kunne slukke ilden og aggressionerne i området:

»At de fik et sted at være. De har ikke andet at lave end ballade«, siger fyren bag rattet og tilføjer:

»Tro mig, jeg har boet her i 20 år«.

Hvem er det, som laver balladen?

»Det er politiet, som render og sætter ild i dæk og hvad ved jeg«, joker vennen med den ene hånd på mobilen og den anden nede i strømpen.

»Der sker ikke noget om dagen«
To yngre drenge er hoppet på knallerten og har kurs mod det berygtede byggeri, der haft gentagende episoder med ballade, ildspåsættelse og provokationer mod politiet. I aftes blev der sat ild i dæk flere steder og tre unge blev anholdt og sigtet for gadeuorden.

Betonmurene har vandskader og revner, der strækker sig til en parabolantenne, en blomsterende terasse eller en altan droppet med noget, der ligner affald til genbrugspladsen.

Mangler handling fra politikere
Der er fuldstændigt roligt og velordnet på stierne gennem bebyggelsen.

»Der sker ikke noget om dagen. Jeg er helt tryg ved, at mine børn færdes her, for tingene sker først, når de er gået i seng«, fortæller en mand, der kommer ned med skraldespanden.

Han tilføjer, at det først bliver anderledes, når der kommer handling fra politikkerne:

»Det hjælper ikke at sende justistministeren her ud, som han var forleden uge. Anders Fogh var her også for et par år siden. Det er handling - og ikke ord - der er brug for«, siger han.

»Før spillede drengene fodbold«
Lillian Koch mener også, at der brug for handling:

»De skal fat i forældrene, og få dem til at tage ansvar. Hvad tænker de på, bare at sende deres børn ud. Før hen spillede drengene altid fodbold oppe på bane. I dag sidder de og planlægger deres hærværk«, siger den tidligere hjemmehjælper, der har boet i sin »dejlige lejlighed« i 23 år.

Vi falder i snak med hende gennem køkkenvinduet. Egentlig råbte hun efter os, fordi hun tror, at vi fra Bo-Vest - ejendomsselskabet bag bebyggelsen i Askerød.

»Her skal du lime pladen fast«
Lillian Koch er nemlig bekymret over en sivende vandskade på bygningen.

Hun er også bekymret over udviklingen i Askerød.

»Folk med penge vil ikke bo her. Og jeg forstår dem godt«, siger Lillian Koch og fortæller, hvordan naboen fik stjålet alle sine hjul på bilen en nat få dage efter, at han var flyttet ind. Og genboen har fået stjålet sin nummerplade. Selv har hun ingen bil, så hun er mest bekymret for indbrud i stuelejligeheden. Hun har overvejet at sætte en seddel på døren, hvor der står, at hun ikke har nogen fladskærm.

»Her skal du lime din nummerplade fast«, konstaterer Lillian Koch.

Annonce
Annonce
Annoncer
Musik
26. maj. KL. 13.48
Kulisse. Over 100 millioner tv-seere vil i aften følge finalen i det europæiske melodigrandprix. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Politiken.dk i Baku: Kilometer langt 'Lykkebælte' skjuler fattigdommen

Aserbajdsjans hovedstad er kendt som 'verdens største byggeplads'. Men demokrati indgår ikke i byggeplanerne.

Livsstil
26. maj. KL. 12.57
Populært. Vi danskere er glade for vores kaffe, men hvor sundt er den sorte drik lige? Vi har samlet fakta. Arkivfoto: Martin Slottemo Lyngstad

Eksperter: Her gør kaffe godt - og skidt

Der florerer mange myter om kaffes gode og dårlige egenskaber.

EURO 2012
26. maj. KL. 12.34
beredt. Selv om danskerne ikke møder de bedste brasilianere, er det dog et stærkt hold, som de møder i eftermiddag i Hamburg. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Danskerne stormer til EM-testen mod Brasilien

Der ventes 30.000 danske fans i Hamburg. Mange af EM-spillerne skal skifte klubber, så slutrunden er et udstillingsvindue.

Annoncer
Annoncer

Det sker
festival. Öresundsfestival har klart det bedste program af de to festivaler - med blandt andre den danske gadedreng Lukas Graham i line-uppet. - Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)
25. maj. KL. 12.01

Guide: Øresundsfestivalen vs. Vesterbro Festival

ibyen anbefaler

restaurant & cafe