Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 4. nov. 2008 KL. 16.02

AIDS-fondet: Risiko for straf giver mere smitte

Det forhindrer ikke hiv-smitte, at man straffer dem, som overfører sygdommen, siger direktør i AIDS-fondet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Direktør i AIDS-fondet, Henriette Laursen mener ikke, at hiv-smittede skal kunne straffes for at dyrke ubeskyttet sex.

Tværtimod mener hun, at den nuværende lovgivning kan være med til at give flere smittede. Hun støtter derfor de danske hiv-eksperter, der vil have fjernet den paragraf, der kan sende hiv-smittede op til fire år i fængsel for at have ubeskyttet sex med raske:

»AIDS-fondet er jo sat i verden for at forebygge hiv. Men det her er et enormt sensitivt spørgsmål. De fleste hiv-smittede er hundeangste for at smitte andre, og er derfor også meget ansvarsfulde. Der er selvfølgelig brodne kar, og dem bør man lovgive mod. Men at vi lovgiver mod alle med hiv, kan sætte folk i en frygtelig situation«, forklarer Henriette Laursen.

Skræk for anmeldelse får smittede til at tie
Direktøren for AIDS-fondet fremhæver, at det sætter skræk i livet på hiv-smittede, at de kan risikere straf for ubeskyttet sex. Det betyder, at hvis uheldet er ude, kan de blive så bange for en politianmeldelse, at de helt lader være med at fortælle partneren om situationen.

»Lad os tage en historie fra det virkelige liv. En hiv-smittet er fuld en aften og har ubeskyttet sex. Næste dag er han i chok og dybt berørt af, hvad han har gjort. Men skal han fortælle sin partner, at han er hiv-smittet, så partneren kan gå på hospitalet og få PEP (et slags fortrydelsesmedikament, der nedsætter risikoen for en evt smitte, red.), eller skal han tie stille og håbe, at der intet er sket, hvilket der er en stor chance for«, forklarer Henriette Laursen.

1.000 danskere aner ikke, at de er hiv-smittet
Risikoen for, at man bliver smittet med hiv efter et enkelt samleje, er meget lille, hvis ens partner er ordentlig medicineret, forklarer Henriette Laursen. Det betyder dog ikke, at man skal være uansvarlig og ikke beskytte sig ved samleje.

Men hvis uheldet alligevel skulle være ude, er det muligt for den, der er blevet udsat for smitte at blive behandlet med PEP, som kan mindske smitterisikoen. Det skal dog gøres hurtigt, og derfor er det vigtigt, at den hiv-smittede fortæller, at partneren har været udsat for smitte.

Men med en risiko for en hård fængselsstraf hængende over hovedet, kan det skræmme hiv-smittede fra at fortælle deres partnere sandheden.

»Med terrorlovgivningen røg strafferammen for at smitte andre med hiv op fra fire til otte år, og det kan jo give uoverskuelige konsekvenser for den hiv-smittede, hvis uheldet er ude. Jeg synes istedet, at man bør koncentrere sig om de 1000 danskere, der ikke aner, at de er smittet med hiv«, forklarer Henriette Laursen, der mener, at det er hos de mennesker, der ikke ved, at de er smittet, hvor den virkelige smittefare ligger.

Hiv-smittede har et voldsomt ansvar
Hos SF er Sundhedsordfører Karl H. Bornhøft dog uenig med de to hiv-eksperter.

»Det er i orden at tage diskussionen, men jeg synes ikke, at vi har tilstrækkelig viden omkring, hvad risikoen er for smitte ved ubeskyttet samleje, og derfor skal det ikke være tilladt. Det er et voldsomt ansvar at være hiv-smittet, og samfundsmæssigt er det betydeligt værre, hvis raske bliver smittet med overlæg, end det er, at man risikerer straf, hvis man som hiv-smittet smitter andre«, siger Karl H. Bornhøft.

V og DF: Vi ved ikke nok
Venstre og Dansk Folkeparti bakker op om Karl H. Bornhøfts udtalelser. Der er simpelthen ikke nok faglig viden på området, siger V.

»Vi har ikke faglig nok viden endnu til at kunne sige, at der ingen smitterisiko er. Derfor bør loven opretholdes, indtil vi ved mere, og det skal være strafbart. Men vi skal selvfølgelig ikke diskriminere, og derfor skal vi have noget mere information ud i samfundet«, siger sundhedsordfører i Venstre, Birgitte Josefson.

»Det nytter ikke noget, at folk er bange for at tørre hænder i samme håndklæde som en hiv-smittet. Mere oplysning kan fjerne fordommene. Men det skal fortsat være strafbart at smitte andre med hiv«, siger sundhedsordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt, der samtidig opfordrer til flere kampagner.

Det er ufornuftigt at straffe hiv-smittede
Hos Enhedslisten sætter de sig på tværs af de andre partier og bakker istedet op om eksperterne.

»Jeg har aldrig ment, at det var fornuftigt, at man straffede hiv-smittede, hvis de kom til smitte andre. Det kan jo sætte hiv-smittede i en meget grim situation. Men jeg mener, at det er en moralsk forpligtelse at beskytte sig ved et samleje, for der er jo også andre alvorlige sygdomme, som man kan få ved ubeskyttet sex. Og som eksempelvis kan gøre kvinder sterile, hvilket jo også er enormt problematisk«, siger Per Clausen, sundhedsordfører i Enhedslisten.

Per Clausen henviser dog til de undersøgelser, som har vist, at danskerne slet ikke ved nok om hiv og AIDS.

»Det er ikke i orden at opføre sig uansvarligt, så det er klart, at man skal beskytte sig, når man har sex. Men der er tydeligvis stadig stor uvidenhed omkring hiv-smitte, så der er simpelthen brug for mere oplysning, så de smittede ikke bliver diskrimineret imod«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Internationalt
26. maj. KL. 14.09

Venstre-profil gav pris til mistænkt journalist: »Jeg vil følge sagen«

I 2000 modtog journalist, der er mistænkt for spionage, Venstres frihedspris.

Livsstil
26. maj. KL. 12.57
Populært. Vi danskere er glade for vores kaffe, men hvor sundt er den sorte drik lige? Vi har samlet fakta. Arkivfoto: Martin Slottemo Lyngstad

Eksperter: Her gør kaffe godt - og skidt

Der florerer mange myter om kaffes gode og dårlige egenskaber.

Debat
26. maj. KL. 07.00
DM. Magnus Boding Hansen 'de-battler' mod Samira Nawa. - Foto: KLAUS HOLSTING

'Generation Kylling' indtog debatpodiet

Meninger var der nok af, da 15 unge debattører kæmpede i semifinalen i 'DM i debat'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
festival. Öresundsfestival har klart det bedste program af de to festivaler - med blandt andre den danske gadedreng Lukas Graham i line-uppet. - Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)
25. maj. KL. 12.01

Guide: Øresundsfestivalen vs. Vesterbro Festival

ibyen anbefaler

restaurant & cafe