De praktiserende læger får flere opgaver og mere ansvar de kommende år.

Men familielægerne er blevet en mangelvare i Danmark.

Der mangler 114 praktiserende, og når lægerne i gennemsnit behandler 1.583 patienter, betyder det, at lægemangelen berører omkring 180.000 danskere.

Lang ventetid i yderområder
Værst ser der ud i yderområderne, hvor Nord- og Midtjylland tegner sig for knap halvdelen af de ledige lægekonsultationer. Det betyder, at patienterne må vente længere tid i telefonen om morgenen og acceptere at vente flere uger på at få en aftale i lægens konsultationskalender.

Ventetid kan betyde, at vigtige diagnoser ikke bliver stillet i tide med fatale konsekvenser for patienten.

Skal blive længere
Derfor sætter regeringen nu alle sejl til for at få de praktiserende læger til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) til Politiken:

»Vi skal have de praktiserende læger til at løfte endnu flere opgaver fremover. De skal arbejde med forebyggelse, de skal tage sig mere af de kronisk syge patienter, og de skal løse flere akutopgaver, som før lå på de mindre skadestuer. Derfor er det også nødvendigt, at vi får lægerne til at blive længere på arbejdsmarkedet«, siger Jakob Axel Nielsen.

Ministeren glæder sig over, at en ellers nedadgående kurve over antallet af praktiserende læger knækker i år og langsomt begynder at kravle op igen. Om 12 år vil antallet af læger således være vokset fra 3.400 til 3.600.

Flere patienter per læge
Men det løser langt fra problemerne. I dag klares lægemanglen lokalt ved, at nogle praktiserende læger tager ekstra patienter ind. Men det får patienten ikke en fast løsning ud af. Især ikke i lyset af det konstant stigende krav til lægeydelser, som direktør for Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, har dokumenteret.

»De sidste 10 år har vi set en fast stigning i det årlige forbrug af ydelser hos de praktiserende læger. Patienterne kræver flere konsultationer, og lægen får hele tiden flere opgaver. Væksten i antallet af ydelser per borger er omkring 2 procent årligt, og det vil fortsætte«, siger Jes Søgaard.

Regeringen nedsatte tidligere på året et udvalg til at finde løsninger på problemerne. Rapporten offentliggøres i dag, bl.a. med opfordring til at styrke lægernes arbejdsmiljø, så de får lyst til at udskyde pensionen nogle år og ansætte flere sygeplejersker og laboranter i større lægehuse, som de skal deles om.

Flyttes til lægehuse
»Lægen skal kun lave det, som virkelig kræver en læge. Alt andet skal flyttes over til laboranter, sygeplejersker og andet personale, og så må lægerne flytte sammen i større lægehuse, hvor de kan deles om støttepersonale«, lyder sundhedsminister Jakob Axel Nielsens vision.

Desuden peger regeringsudvalget på muligheden for at hæve antallet af patienter per læge, som i dag er sat til 1.600. De praktiserende lægers formand Michael Dupont er skeptisk:

»Læger er forskellige ligesom alle andre på arbejdsmarkedet. Nogen kan sagtens magte 2.000 patienter, men der er også nogle, der vil knække nakken på det. Man skal lade være med at støde nogen ud af arbejdsmarkedet ved bare at hæve kravene til dem og ødelægge deres arbejdsmiljø. Det har patienterne heller ikke noget ud af. Løsningen er at finde lokale aftaler, der passer til den enkelte læge«, siger Michael Dupont, der ikke lægger skjul på, at penge spiller en rolle.

Læger mangler kvadratmeter
Det er sundhedsministeren enig i, selv om han understreger, at det er et overenskomstspørgsmål.

»Regionerne skal belønne de læger, der er villige til at gøre en ekstra indsats, mere end de læger, der ikke er villige til det«, siger Jakob Axel Nielsen.

Men ideen om større lægehuse vil løbe ind i praktiske problemer, mener lægernes formand.

»Lægerne vil gerne flytte sammen og ansætte flere sygeplejersker, men de har ikke plads til det i konsultationerne. Der mangler simpelthen kvadratmeter, og det er for dyrt for lægerne at leje eller bygge til på det private marked«, siger lægernes formand Michael Dupont.

Men det er sundhedsministeren klar til at lave om på: »Samfundet har behov for, at de her udfordringer bliver løst«, siger Jakob Axel Nielsen