Landets gymnasieskoler får et knebent syvtal efter den nye karakterskala - altså en pæn præstation, men med plads til forbedringer.

Sådan bedømmer gymnasielærerne deres arbejdspladser i en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet på gymnasier, HF, HHX og HTX.

Lærerne er glade for deres meningsfulde arbejdsdag, faktisk svarer fire ud af fem, at de er 'tilfredse' eller 'meget tilfredse' med deres job. Det er samarbejdet med eleverne og indholdet af arbejdsopgaverne, som er den positive topscore hos lærerne i undersøgelsen.

Bedre ledelse - tak
Men der er også bred enighed blandt lærerne om, at rammerne efter gymnasiereformen ikke er acceptable. De savner for eksempel helt banale ting som et sted at sidde og arbejde, samt midler til undervisningsmaterialer til eleverne. Og så efterlyser de også bedre ledelse og mulighed for efteruddannelse.

»Typisk deler 45 lærere seks arbejdsborde med computere, det betyder for eksempel, at lærerne ikke kan være sikre på at kunne udnytte deres mellemtimer i hullerne mellem undervisning og møderne til at forberede sig«, siger Annette Nordstrøm Hansen, næstformand i GL.

Hun havde frygtet, at lærernes bedømmelse af deres arbejdspladser lå lavere end syvtallet, fordi »lærerne er blevet presset til det yderste de seneste år«, og mange er gået ned med stress. Mange er blandt andet nødt til at efteruddannne sig i fritiden, fordi de ikke kan få vikar ved fravær eller må aflyse timerne.

Mange vil på pension
Undersøgelsen er lavet for at sikre, at gymnasierne er en attraktiv arbejdsplads i fremtiden. Der vil de kommende år - ud fra GLs beregninger - være et behov for at kunne ansætte 500 til 600 lærere om året, hvis uddannelsesstederne kan fastholde de erhvervsaktive lærere.

»Lærerne er gymnasiernes kerneressource, og de er blevet presset til det yderste med de seneste års mange forandringer. Mange af de nye, unge lærer går igen, hvis de ikke oplever arbejdspladsen som attraktiv«, siger Annette Nordstrøm Hansen.

Næstformanden mener derfor, at lederne er nødt til at have mere fokus på personalets arbejdsforhold. Mange lærere fremhæver også den manglende anerkendelse i arbejdet fra ledelsen.

Flere elever til dårligere undervisning
Næstformanden frygter, at kvaliteten i undervisningen vil falde dramatisk, hvis det ikke er muligt at fastholde de uddannede undervisere i en tid, hvor antallet af elever vokser stødt:

»Regeringens målsætning om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse er jo ligegyldig, hvis kvaliteten falder. Det er en ambitiøs målsætning, men rammerne skal være i orden, hvis det skal give mening«.